Måned: august 2019

En dans med styrke og sårbarhed i et, kan kun blive en dragende dans. Bashsar, Bashsar, Bashsar………-bare prøv, at sige navnet højt. Det klinger af drama, intelligens og bevidsthed, som kommer fra en indre blød sårbarhed. Navnet kan simpelthen ikke passe bedre til denne hest. Til dig hestekender udi racer, så har du nok allerede tænkt på racen, Araber. Korrekt. I ridehuset bliver den sluppet løs og jeg skal love for, at den lige skulle prøve at sætte mig på plads. Vi skulle lige have afgjort en lille indre følelsesmæssig kamp om, at den lige så godt kunne overgive sig, da jeg havde gennemskuet den. Da han havde fundet ud af, at en kamp var unødvendig og havde vænnet sig til, at jeg var på samme energi niveau som ham, så vendte temperamentet til den blødeste sårbare hest – med udfordringer. Der var så mange informationer, den ville give. Ikke mindst var den ikke helt klar over, om den skulle være stolt eller sørgelig over, at den havde smidt mange ryttere af. Her fik jeg en problematik foræret på et sølvfad, som jeg måtte fordybe mig i. Hvad handlede lige det om? Han var ikke svær, at kommunikerer med og slet ikke at læse i hans kropssprog, hvis man ved, hvad man skal se efter. Dette findes der heldigvis en masse bøger om, da jeg stærkt vil anbefale man lærer at læse hestens kropssprog, da det på ingen måde ligner menneskets. Heste fortæller SÅ meget og specielt Bashsar. Som hans introduktion til mig, så er han ALTID klar til en konfrontation og starter gerne med den. Hvis han kan mærke det mindste tegn på, at en anden hest eller menneske ikke med det samme kan læse ham og hans bløde sårbare side, så tages kampen op, hvilket evt. kan risikerer, at han for eksempel smider rytteren af – bare fordi han kan. Men ofte AV og ØV for ryttere OG ikke mindst en masse fortvivlelse, da det er svært at forstå årsagen til hans reaktion. Hvis ikke man er en meget erfaren rytter, som teknisk med det samme kan fortælle ham, hvem der bestemmer i den saddel, så skal man nå ham på en helt helt anden måde. Jeg stod i mit ’flow’, som jeg kalder det og sagde højt, hvad der dukkede op. Da jeg så på Katrine, blev jeg helt blød, da jeg kunne se, at Bashsar og jeg på ingen måde fejl kommunikerede med hinanden, måske tværtom. Katrine fortalte, at Bashsar nu skal i træning hos en berider. Hendes tvivl handlede om, hvorvidt det er en god ide. Da Bashsar er en meget intelligent hest, ville jeg ønske, at hestens intelligens rækker så langt, at de også kan reflekterer. Hvis Bashsar kunne der, ville den have noget glæde sig til. Bashsar skal udfordres i sin intelligens, mens der tager højde for hans bløde sårbarhed og konstant læser dens kropssprog. På den måde vil man få et optimalt forhold til den og ikke mindst få en ven for livet. Der skal arbejdes for det, hvilket jeg ikke var i tvivl om, at Katrine gør. Er Katrine så sat på et sidespor mens Bashsar skal i træning. NEJ – DET ER KATRINE PÅ INGEN MÅDE. Men lige så vel som Bashsar skal ’studere’ hos en træner, vil jeg anbefale Katrine også at ’studere’. Mange ting ved vi alle, men at studere betyder, at vi både bliver bekræftet i vores viden og/eller lærer noget nyt.I den sammenhæng vil jeg stærk anbefale følgende bog: Language signs & Calming Signals of Horses af Rachael Draaisma. Den kan være lidt svær at læse, da den er meget videnskabelig, men ’Ute Lehmann’ holder gode kurser i netop indholdet i denne bog. Derudover gav Bashsar også udtryk for, at er der også andre gode tiltag de sammen kan lave sammen for at forstå hinanden bedre. Disse tiltag efterlader Katrine til at huske At . lære af og med en hest er en proces. En proces som tidsmæssigt ikke må forceres, da begge parter kan miste tålmodighed og besindelse. Processen i denne ekvipage skal i den grad opfattes som en glidende dans i lige det tempo, hvor opmærksomheden er så stor, at man ikke kommer til at træde hinanden over tæerne. Bedste tanker til jer om, at jeres dans vil blive dragende, intens og let.

Jeg ankom tidlig søndag morgen til Nykøbing Sjælland. Da jeg steg ud ad bilen, kom en let vind mig i møde med duften af lavendel – min ynglings duft. Jeg skulle have session med 3 dejlige heste, så dette tegnede godt 🌱☺️

3 historier på én gang tænker jeg er meget, så jeg fordeler historierne over de næste par uger. Dermed er der løbende lidt at læse, mens jeg holder ferie ☀️🍹🏝

Loki – jamen altså – islænderen Loki. Da jeg åbnede døren til ridehuset stod han med hovedet lige indenfor imod mig, som om han ventende på mig. Der strømmede en kæmpe følelse af kærlighed omkring mig og jeg fik kilderen i maven. 💓Loki virkede på ingen måde som en kedelig hest, men sjovt nok, så stod han under hele forløbet på nøjagtig samme spot med alle 4 ben sikkert og vedholdende i jorden – han rørte sig ikke ud af flækken, MEN…hans kærlige energi var over det hele. 💓💞💗Det viste sig, at Loki faktisk kun er åben for dem, som han mærker vil give nøjagtig samme størrelse kærlighed til ham, som han giver. Loki er en rigtig PEACE, LOVE and UNDERSTANDING islænder ☮️💜🙏🏼, men kun til dem, som er lige så hippe’et som ham. Uden at kende Loki’s ejer (Bodil har part), stod det mig klart, at de har haft en rigtig god forbindelse med hinanden og ved, at Loki blev elsket, så gav han sig 100 % når der skulle løbes hurtigt og være gang i den. Nu vil Loki det sammen, men kroppen er begyndt at sige fra, hvilket kan give ømhed. Specielt, når han rider ud med en flok, SÅ står Loki ikke tilbage for at være den første i feltet, men det har sin pris. Dagene efter er bagbenene trætte og dette vil han gerne have der tages hensyn til, hvilket der heldigvis var fuldstændig forståelse for 👌. På folden vil Loki gerne have lidt fred, så hans fold kammerat, som er lidt af en spilopmager kan han godt lide, men han siger også fra, så han kan være i sin egen PEACE, LOVE and UNDERSTANDING energi.☮️💜🙏🏼

Til slut bevægede Loki sig, men ikke som han før havde gjort og ej heller ved at tage et eneste skridt. Næhhh…Loki strakte begge sine forben så langt, at hans bagdel næsten rørte jorden. Godt ridehuset barriere var bagved, ellers havde han sat sig på numsen. Herefter strakte han begge bagben, et ad gangen, hvorefter alle 4 ben kom til at stå på nøjagtig samme spot som tidligere. Dette skete 2 gange efter hinanden og vi stod begge og så måbende på Loki’s sjove heste yoga øvelser.🤸🏽‍♂️🐴

Loki havde SÅ meget på hjertet at fortælle og jeg må indrømme, at jeg har glemt noget, men hans kærligheds energi – den er svær at glemme.
TAK Loki for at give så meget kærlighed og være så åben for at dele al din energi og oplevelser med mig.😘💞🌺

I weekenden fik jeg en helt speciel oplevelse i en intuitiv session med kærlige Nikka. Til at begynde med, oplevede jeg KUN, at hun var i balance og en meget glad hest. Dog kunne hun i ridningen til tider være en spilopmager, som ejeren var god til at takle. Jeg prøvede at gå lidt dybere, da jeg konstant kunne mærke, at der var noget Nikka ville oplyse mig om. Som om hun havde ’et andet jeg’. Min kontakt med hende smuttede også af og til, så jeg blev lidt diffus. På et tidspunkt blev jeg selv MEGET urolig og måtte gå frem og tilbage. Jeg havde en følelse af, at jeg ingen forbindelse havde til noget som helst. Nikka stod roligt og græssede. Da jeg lagde hånden på hendes lænd, var søde, venlige og imødekommende Nikka pludselig en anden hest – det skete på et split sekund. Hun var MEGET urolig og både nappede og bed efter mig. Hun var dog hurtigt i balance igen og vi stod alle helt ’paf’. Ejerene sagde: ’det er lige sådan, vi enkelte gange har oplevet hende. Dog blev hun ikke så hurtigt rolig igen – det er IKKE rart’. Det er første gang en hest i sin egen opførelses måde, har vist mig, hvad det hele handlede om. Det var så åbenlyst. Nu gav det hele mening. Når Nikka kommer i alt for presset situationer, mister hun forbindelsen og prøver komme ud af situationen ved at ’være utidig, nappe, bide m.m. Hun er bestemt ikke stolt af det og spørgsmålet var efterfølgende; – I hvilke situationer handler det om? Da vi skulle slutte af, handlede det om, hvordan ejeren bedst kunne hjælpe Nikka i sådanne situationer. Roligt stod ejeren og holdt en afslappet Nikka i grimen mens jeg skulle guide ejeren i, hvordan hun bedst kunne hjælpe Nikka, hvis en dum situation opstod igen. PLUDSELIG igen i et split sekund og helt uden årsag, opførte Nikka sig uroligt og ophidset. Ejeren gjorde præcist som vi havde talt om og VUPTI, så var Nikka igen i balance. Vi var ikke i tvivl om, at Nikka SÅ gerne ville hjælpes i sådanne situationer, så hun selv påtog sig rollen som ’ den anden hest’. Her skulle ikke ’snakkes og mærkes’, men handles, så vi forstod – OG det gjorde vi. Sessionen varede et par timer, så vi var vidt omkring, MEN denne oplevelse bekræfter mig i, hvilke utrolig stærke og informative energier heste besidder. WOUW. Jeg bøjer mig takkende ydmygt i støvet for, at Nikka gav denne unikke oplevelse.

Det er lige det, jeg tror på.

Heste har ikke talesprog som os mennesker. Til gengæld har de et langt større utalt sprog, som en betragtelig del af os mennesker i generationer har ladet gå i glemmebogen. Eks; Et par skal være forældre og er forståeligt nok spændte og nervøse for, om alt går vel. De køber bøger og læser en masse, der googles, findes artikler på de elektroniske sider om, hvordan man føder bedst, passer barnet bedst, opdrager barnet bedst m.m. Alt dette kan overskygger deres egen intuition og dybe indre viden om, hvad der er bedst for dem og det kommende barn. Heste kan ikke reflekterer som vi mennesker og derfor er de ALTID i nuet og følger altid deres intuition. De er stærke overlevere og har aldrig læst en bog. De fornemmer intuitivt langt ud over det, vi mennesker vil kalde normalt. De fornemmer også, at hvis en ejer eller de selv ikke kan lære noget i relationen, så tjekker de ud.
Denne session var et godt eksempel på, at i stedet for, at tjekke ud, så skal der læres på ny.

En almindelig torsdag eftermiddag, hvor Maria åbner boksdøren, står med Andy i boksen med bagparten mod Maria, eller, når Maria en dejlig solskins søndag er sammen med Andy, begynder den pludselig at smånappe hende. Det giver ingen mening, når Andy alle andre dage ikke vender bagparten til hende eller napper.
Men efter vores session i går, gav alt mening. Maria har ejet Andy i sine teenageår. Maria og Andy har i deres samvær i de mange år haft en relation, som handlede om; Andy passer primært fysisk på Maria og er der sekundært og stabilt psykisk for Maria. Som naturen vil det, så er Maria vokset sig til en smuk kvinde med selvstændige holdninger og er ved at skabe sin egen tilværelse og Andy, ja, den er jo nu blevet en lidt mere moden herre. Andy mærker selv, når han er med sin hesteflok, at han ikke længere er den, som er hurtigst i sine reaktionsmønstre ifht at høre faresignaler og deslige. Det er ikke til umiddelbart at mærke på Andy, men HAN mærker det tydeligt. Når børn bliver mere voksne, skal relationen mellem forældre og børn finde ny karakter at være sammen på. Hvad kan man tilføre hinanden, så man stadig føler et indre behov for hinanden? Provokerende skriver jeg, at nogen kun læser bøger om dette for at finde løsninger og forståelser. Jeg mener, at hvis vi alene kun læser bøger og ikke er åbne for, at lære på andre måder, så mister vi med tiden helt vores indre intuitive kompas, hvilket er så umiddelbart tilgængeligt i hverdage – for os alle. Det er netop lige det, det handler om i relationen Andy og Maria. Andy kan qua sin mere modne alder ikke længere være der så fysisk beskyttende for Maria. Dejligt, at Maria så nu selv kan tage vare på dette. Hvad skal Andy så? – som en moden herre med dyb kendskab til Maria og sine dybe heste intuitive forståelser og let læselige fysiske reaktioner, kan han lære hende at se indad. Så når han en torsdag eftermiddag vender bagparten til eller en dejlig solskinssøndag napper lidt, så vil han lære Maria noget. Maria kunne gå på nettet, biblioteket eller sociale medier for at lære lidt mere om sit eget indre liv og hvorfor det kan være svært at forstå, hvorfor andre mennesker måske reagere uforståeligt på hendes signaler. MEN det gør,- og behøver Maria ikke, for hun er åben for, at lærer på en anden måde OG SÅ har hun Andy. Andy, som nu primært psykisk vil passe på hende og være der sekundært fysisk for Maria. Rollerne er byttet og en ny æra af lærling er startet mellem de 2, hvor de begge får en stor betydning hinanden.

Jeg er så dybt taknemmelig for, hvad de heste lære mig, minder mig om og at de konstant rykker til mine selvforståelser, så jeg også udvikler mig. Jeg bliver gennem mit intuitive arbejde med heste foranderlig bekræftet i, at vi mennesker skal åben mere op for, at det usagte mellem alle ordene har større betydning end vi umiddelbart tror. Som uddannet akademiker er jeg selv stor fortaler for viden gennem bøger og forskning, men det ene udelukker vel ikke det andet? Fantasimillioner TAK til Andy og alle de andre skønne heste, som løbende lærer mig så meget

Frihed vs. Tryghed

I denne session udfordrede jeg mig selv. Jeg kender hesten Amalia og ejerne fra stalden, hvor jeg også kommer. Jeg tænker, at jeg ikke er anderledes end andre, da jeg i dagligdagen har umiddelbare formodninger om, hvorfor hestene gør dit og dat og ikke dat og dit. Jeg går jo ikke rundt i mit ’intuitive flow’ hver dag og mærker det hele. Så ville jeg nok blive lettere skør J. Samværet i stalden med andre ryttere, handler meget om, at hyggesnakke om udstyr, hestens ve og vel, rytterens ridemæssige udfordringer med meget andet. Der fortolkes og analyseres også meget over årsager til hestes reaktioner. Al denne snak, er forbundet med social hygge og med udgangspunkt i, at hjælpe hinanden og hestene.
Min udfordring her var, at jeg skulle fralægge mig ALLE mine daglige formodninger, hvilket betød, at jeg virkelig skulle forberede mig ekstra til denne intuitive kommunikation. Jeg skulle kun mærke og føle Amalia og totalt eliminere alt andet. 
-Da Amalia have fået en følelse af, at hun bare kunne give aflad for, hvad hun havde på hjertet at informere om, handlede det primært om en stræben efter følelsen af frihed, samtidig med følelsen tryghed. Frihed vs. Tryghed – ikke en umiddelbar let cocktail og slet ikke når man ser fysisk på Amalia og hendes utrolig imødekommende øjne. En interessant tvetydig vinkel. 
Omkring tryghedsfølelsen gav hun klart udtryk for, at ejerne altså skulle vide, at hun endnu ikke havde fundet sin plads i det hierarkiske system blandt de mange andre heste. Amalia blev købt for ca. 6 mdr. siden og føler sig stadig ny i hesteflokken. Jeg fik en meget stærk følelse af, at hun gerne vil have kendskab til alle de andre heste og ikke kun dem, hun går på fold med eller står med i stalden. Hun vil gerne vide, hvor hun står i den hierarkiske rangorden med alle hestene, så hun kan føle frihed og dermed være tættere på hendes opfattelse tryghedsfølelsen. At Amalia gerne vil have kendskab til alle de andre heste, fornemmede jeg kunne være en udfordring, når der bliver trukket med hende eller redet på hende. Hun vil bare så gerne snuse og hilse pænt på de forbipasserende andre heste – ikke andet. Dette er vigtigt for Amalia, da man skal huske på, at vi mennesker jo er på besøg hos hestene ca. 2-3 timer dagligt og derfor er deres andre ca. 20-21 timer i døgnet deres liv og ret så betydningsfuldt for dem. 
Det stod mig også meget tydeligt, at disse 3 individer har fundet hinanden fordi de skal lærer hinanden noget. Amalia føler sig allerede meget knyttet til sine ejere og hvad hun skal lærer sine ejere, vil jeg ikke komme ind på her, men jeg vil tage udgangspunkt i, hvilke reaktionsmønstre Amalia har, hvis frihedsfølelsen og dermed tryghedsfølelsen forsvinder hos hende, -specielt, når hun skal lærer noget. Når en læringsproces går i gang, får vi alle en følelse af pres. Amalias personlighed og/eller historik betyder at et læringspres, kan betyde, at hendes følelse af frihed og dermed tryghed kollapser og hun reagere fysisk. 
Hun kan have nogle reaktionsformer, som er umiddelbare svære at forstå – specielt svære at forstå, så det giver mening for ejerne. Jeg kan bedst give udtryk for, hvad jeg følte ved at gengive en følelse, jeg nogle gange kan have. I en sådan situation, kan jeg som menneske frasige mig følelsen ved at sige STOP. Amalia derimod siger fra ved, at reagere lidt uforståeligt rent fysisk. Hvis jeg fx får intens dressur undervisning og skal udføre en schenkelvigning, så høre jeg ride læren sige; ’HUSK: hæle ned, halve parader, hovedet op, fokus på bækken, venstre tøjle lidt mere styrende, venstre ben ca. 5 cm længere bagud, læg højre ben mere til……..og der kan være meget mere. Disse informationer sker på max 4-5 min og jeg kan det enkelte øjeblik føle, at hele min koncentration er ved at springe i luften. Jeg ved, at jeg kan sige fra og lige om lidt, så stopper det. Når Amalia er i den følelse, kan hun ikke reflektere som mig, da hun er en hest og det er i disse øjeblikke hun føler en stærk trang til frihed. Hun vil gerne lystre sine ejere, som giver hende tryghed, så en indespærret frihedsfølelse kommer derfor til udtryk i nogle fysiske reaktionsmønstre og de stopper ikke nødvendigvis i det øjeblik læringspresset letter. 

Fysiske reaktionsmønstre eller fastlåste ubehagelige oplevelser hos heste, kan sætte sig godt og grundigt fast til dårlige vaner og blive meget tidskrævende, at slippe af med. Fastlåste vaner kan opstå fra tidligere ejere, tidligere oplevelser som ikke involvere mennesker og derfor kan det være opslidende svært, at forstå og ændre for ejere af de skønne heste. Da jeg følte efter på Amalias krop, mærkede jeg i hendes lidt for stamme muskuløse bagpart, at her lå det fysiske afsæt til frihedsfølelsen, hvor der på forparten lå afsættet til tryghedsfølelsen.
Der er slet ingen tvivl om, at Amalia vil lærer og med dette vil jeg takke Amalia for, at minde os mennesker om, at heste har al tid i verden – de kender ikke til ure og fastlagte aftaler. Udvikling tager tid, tid og tid, men man bliver så meget belønnet i sidste ende.
Tak til smukke Amalia for intuitivt at kalde på mig og minde mig,- og forhåbentlig jer andre om, at der altid er en årsag til en hests reaktioner.

Længere tids misforståelse og brændende ønske om at forstå.

Denne session var jeg selv lidt spændt på, da jeg for nogle år tilbage havde mødt hesten Angel og ejeren Karoline og kan huske, at de havde en MEGET tæt relation. Kunne jeg få lov til, at komme på besøg i den relation? Da jeg forberedte mig hjemmefra og skulle spore mig ind på Angle, fik jeg hele tiden følelsen af, at få kontakt til en personlighed som en kat; – ’Jeg er helt min egen, i mit lukkede rum’.

Karoline, og jeg gik ind i det store ridehus med Angel. Den blev sluppet løs og med langsomme skridt bevægede den sig ned i det ene hjørne langt fra os og stod med bagparten til os. Den var HELT SIN EGEN.

Langsomt fik jeg følelsen af afmagt, ensomhed og træthed. Men hvorfor denne følelse fra en hest, som VIRKELIG har præsteret og sammen med sin rytter fået flotte placeringer til stævner på landsplan og burde være stolt? Angel var IKKE meget for at lukke op for, hvad det måske handlede om. Jeg var blevet kontaktet af Karoline, da hun følte forbindelsen mellem dem ikke længere var så nær. Ikke så underligt, når en hest lukker af for nærhed. HVAD HANDLEDE DETTE DOG OM?

Jeg mærkede til at starte med en slags klippe mellem Angle og Karoline og det tog en rum tid før sluserne blev åbnet på klem. Da der blev åbnet lidt, vendte Angle sig langsomt i sit ’helt eget’ hjørne og så på os. Pludselig væltede det ind; – Hvorfor kan jeg ikke mere? Hvorfor kræver du ikke noget af mig, som før? Hvorfor bruger du mig ikke som før? Hvorfor føler jeg mig tung i bagdelen? Hvorfor føles mine ben så hurtigt trætte? Hvorfor må jeg ikke længere være der for dig? I den helt anden ende af ridehuset, hvor jeg stod med Karoline, spurgte hun: Hvorfor forsvinder du fra mig?

Tydeligt viste det sig, at klippen mellem dem, handler om, at de har 2 vidt forskellige opfattelser af, hvordan de skal være sammen. Angel er 20 år, men har stadig en opfattelse af, at være 10 år og VIL stadig bruges. Karoline ved rationelt, at Angel er 20 år og er begyndt at have skavanker, så hun passer på Angel og sidder sjældent på hende. Her er nogle af årsagerne til ’klippen’ mellem dem:

– Angel er for nyligt flyttet stald og opfatter stedet som et alderdomshjem, hvor den ikke længere skal bruges af Karoline. Iflg Karoline er Angel flyttet til et sted med super faciliteter, for at gavne dem begge.

– Når Karolione sætter sig på Angel, begynder den at opføre sig uhensigtsmæssigt og hun irettesætter den, da hun vil beskytte den pga dens skavanker. Ifølge Angel, laver den spilopper, når hun sætter sig på den, da den tror, at NU skal der endelig arbejdes, som de altid har gjort og som den har savnet.
Alt i alt en tydelige diskrepans mellem de 2 skønne væsener, hvor de har vidt forskellige opfattelser af deres samvær og som er årsag til ’klippen’. Inden vi alle 3 blev for trætte handlede mit session arbejde om, at finde metoder til, at nedbryde klippen mellem de 2 skønne væsener. Jo flere tiltag jeg mærkede, jo flere skridt tog Angel mod os. Da Angel havde forladt sit ’jeg er min egen –rum’ og stod tæt op ad os, afprøvede vi én af metoderne. Metoden vi prøvede, fik det hele til at gå op i en højere enhed. Angel vendte sit hoved mod Karoline, mens Karoline smilede stort med tårer trillende ned af kinderne, mens hun sagde; ’hvor er det lang tid siden, jeg har mærket så meget nærhed med Angel. Jeg er bare SÅ glad’.

Hvor kan alle vi væsener have forskellige opfattelser. ’Forstå det, den anden forstår’ – gennem dialog, som DK’s store filosof Søren Kierkegaard sagde.

Da jeg ville sige farvel til Angel, var jeg ikke i tvivl om; at nu var nok, nok og hun ville kun have nærhedsfølelse med Karoline. Angel lagde truende ørerne langt tilbage, placerede sin mule tæt på mit hoved og viste øjne som: TAK FOR I DAG – OG SÅ MÅ DU ALTSÅ GODT GÅ. TAK til Angel for at åbne op for ’jeg er min egen’ tilstand og tak til Karoline for at give mig tillid. Alt det bedste til jer 2.

Lys forude trods låste energier og forandringer.

En bidende kold eftermiddag ankommer jeg til smukke Waterloo og dennes ejer. Waterloo har ændret personlighed det sidste stykke tid og ejeren står uklar hvorfor. I dette opslag vil jeg starte med, at beskrive det fra Waterloo’s energier, oversat til menneskesprog J:
En indre uro er konstant i mig. Jeg er flyttet et nyt sted hen, hvor jeg har min bedste ven med og det er helt ok, men der mangler noget. Menneskerne, som hjælper i stalden er søde, men de forstår ikke min uro, så vi misforstår hinanden. Jeg mangler noget. Jeg er konstant i uro. En kvinde, jeg før har mødt, dukker op. Hva’ er det nu, HUN vil? Langsomt mærker jeg hende og WOUW. Hun kan mærke mig.

I tror det nok ikke, men ofte ved jeg, når min skønne ejer er på vej til mig. Jeg glæder mig normalt til det, men på det sidste, har hun ikke være den samme og det gør mig urolig. Det er som om, at der dybest inde er noget, der er låst fast i hende og det gør mig urolig. Kvinden, jeg kan mærke, følger jeg konstant efter. Hun går flere gange frem og tilbage fra midten af ridehuset og over til min skønne ejer, hvor de taler alvorligt sammen. Jeg er hest, så forstår intet. Jeg står bare bag ved kvinden og skuer lidt på min skønne ejer og pludselig mærker jeg en lille åbning af god energi. Nu går jeg hen og stiller mig ved hende, men AV…der var den gode energi væk igen og jeg går over til kvinden, der forstår. Hver gang kvinden og jeg har været henne hos min skønne ejer, så letter det inde i mig. Min skønne ejers mor står i et hjørne og på et tidspunkt MÅ jeg hen og mærke hende nærmere. Jeg går målrettet mod hende og hun står fast som en klippe af energi. Efter flere gange frem og tilbage, så bumper jeg lidt til kvinden, da jeg ikke orker mere forståelse for idag. Hun bliver dog lidt ved med, at være i ’et’ med mig. Min ejer gør nu noget, som giver mig dyb ro. Små øjeblikke med en stærk forbindelse af energi er der. TAK – nok er nok og jeg begynder løbe forløsende rundt i ridehuset og kalde på min ven – nu vil jeg bare retur til min ven på folden.

Nu retur til min opfattelse af situationen. Jeg mærkede meget hurtigt, at det ikke var flytningen af Waterloo, som var problematikken. Det var ejeren. Jeg mærkede, at der var sket noget voldsomt, som var låst fast og det er denne følelse, der gør Waterloo forandret. Derfor var det vigtigt for mig, at spore mig ind på ejeren. Det viste sig, at hun for nylig har været ude for et biluheld og ALDRIG har talt med nogen om det. Her var det ikke kun mig, men også Waterloo, som mente, at hendes mor var et godt bud til at tale med det om J. 
Jeg mærkede, at der hos ejeren også har været en anden uro. Det var tydeligt for mig, at hun havde forandret måden at ride på, måden at komme til stalden på og i det hele taget var optaget af noget andet end Waterloo, som altid har følt sig som centrum i hendes liv. Det vidste sig, at ejeren er flyttet hjemmefra og sammen med sin kæreste, fået arbejde og kommer ikke i stalden på faste tidspunkter som tidligere, OG- også er begyndt at ride lidt anderledes end tidligere.
SÅ alt i alt, er denne historie et RIGTIG godt eksempel på, at vi mennesker ALDRIG må glemme, at når der sker forandringer i vores liv, så mærker vores hesten det tydeligt. Det er vores ansvar som ejer, at huske hesten ind i forandringerne. I dette tilfælde mærkede hesten tydeligt, at ejeren ikke var i en indre psykisk balance, grundet et uforskyldt biluheld, som i en hverdags travlhed og med store selvvalgte forandringer, blev gemt væk inde i den kerne, som netop heste kan mærke. Foruden, at ejeren skulle få talt det uforskyldte biluheld igennem med blandt andet sin mor, talte jeg med ejeren om, hvad hun kan gøre for, at få Waterloo til at få ro igen. Heste VIL så gerne, så der skal ofte ikke så meget til. Jeg ønsker alt den bedste samhørigheds energi for Waterloo og dennes ejer fra nu og fremad.
Tak til Waterloos ejer for, at give mig tillid til åbne op for noget uforløst. Tak til Waterloo for, at være guiden til dette både i de indre stærke energier og også vise det i sine fysiske kropshandlinger.

Låst fast i en forkert følelse som beskyttelse.

Apple – en skimmel med veldrejet propositioneringer døjer med tilbagevendende skader. Apple har rigtig fine trygge leve forhold og når den er rask, bliver den redet langsomt op efter dyrlægens forskrifter. Når alt ser vel ud igen og Apple igen er i fin form, så sker det igen. Endnu en skade. Dette kan frustrerer enhver ejer. HVORFOR sker det hele tiden, når nu dyrlægen siger, det er sund og rask? Det er synd for hesten, ejeren står frustreret og pengepungen tømmes hver gang.

Jeg forbereder mig mentalt og alt jeg mærker er, at Apple kalder, men ikke som et ’råb om hjælp’, mere som ’jeg er nysgerrig’. Jeg får en SÅ kærlig velkomst af Apple, som straks begynder nulre mig med mulen. Hun ser ikke, at der er et problem. – Og, måske er der heller ikke et problem. Måske er Apple bare konstant uheldig?. Hun er klods op ad mig på en kærlig måde. Det er som om, hun overtager mig med kærlighed og bare vil være i den følelse. Men trods det er utrolig hyggeligt, så er det ikke årsagen til, at jeg skal være sammen med hende. Idet jeg prøver mærke hende et spadestik dybere, får jeg en fornemmelse i kroppen af, at have betændelse i nerver, blodbaner, underhud og væv. En følelse af, at jeg ikke kan lide at blive rørt, en øm sarthed i pelsen ved berøring. Bare at få et blødt dækken på, kan virke som en irritation.

Først søger jeg ind til, hvad årsagen kan være. Det har jeg ingen held med. Det er altså svært at lede efter en problematik, når der bliver øset ud varm kærlighed fra en så stor skønhed. Men, jeg må jo arbejde videre. Mangler hun et vitamin, mineraler eller andet? – Så ser jeg billeder af Apple, hvor hun står SÅ smuk og veldrejet, men inderst inde er hun godt klar over, at hun kan IKKE mentalt kan præsterer i den udstrækning, en ejer har ønsket. Jeg får en følelse af, at grundet hendes smukke ydre og fysiske styrke, så blev der forventet meget af hende, men Apple ved selv, at hun ikke har kunnet formå det. Hun har godt vidst, at hun var alt for sart en sjæl til at skulle præsterer, som der blev forventet af hende. Det har sat sig fysisk, da hun så på den måde, kunne slippe for de store forventninger.

Hvilken dejlig åbning for mig, for nu handlede det om, at finde frem til, om det har sat sig i hele kroppen, eller?
Jeg er ikke særlig erfaren i healing, men noget sagde mig, at jeg skulle mærke hende på hele kroppen. Jeg startede med halsen, hvor mine håndflader var ca. 1-2 cm fra pelsen. Dejlig varme og masser af levende energi strømmede mellem mine håndflader og Apples pels. Apple stod helt stille og tog imod, men pludselig da jeg nærmede mig bringen og forpartsskuldre, så sitrede pelsen kraftigt, varmen forsvandt og Apple begyndte at nappe efter mig og gik hurtigt et par skridt væk. Jeg gik igennem hele hendes krop på denne måde for at mærke, om denne ’intethed’ af energi var overalt. Det var MEGET tydeligt, at området lokalt var omkring bringen, skuldre ved forben, saddelleje, gjordområde og ikke mindst i forbenene.

Nu var mit næste skridt, at finde frem til, hvordan vi kunne løsne op på dette og her var der lukket. Apple brød totalt forbindelse med mig. Det var som om, at hun så denne betændelsestilstand som en almindelighed. Er det mon en form for beskyttelse, så der ikke igen vil blive forventet store fysiske stævne præstationer af hende?

Jeg var rådvild og satte mig på en afsats ikke langt fra hende. Jeg sad med lukkede øjne og søgte i mit indre efter en måde at hjælpe. Med ét mærkede jeg Apples åndedræt på min kind. Jeg åbnede øjnene og så lige ind i hendes varme mule. Det var som om, hun var fløjet hen til mig, da jeg intet havde hørt til, at kom hen til mig. Så stillede hun sig med højre forben lige foran mig. I min lidt forbavset tilstand måtte jeg finde mig selv og tage udgangspunkt i, at nu ville Apple fortælle mig noget. Hun stod BUM stille og højre forben var helt tæt på mig. Jeg sad næsten under hende, men var helt tryg. Jeg prøvede mærke en varme i forbenet. Der var INTET. Så mobiliserede jeg al min energi og hvad jeg engang havde lært om healing ind i benet i ca. 5-7 min på samme område. Lidt efter lidt kom der varme. Da jeg ville længere ned ad benet, gik Apple væk. Hun bestemte, at nu var det nok for i dag.

Apple er fastlåst i en opfattelse, som virker som en almindelighed for hende, så der skal små skridt til, at ændre hendes opfattelse. Sådan tolker jeg hendes handling. Hendes ’fysiske uheld’ er nok en ubevidstb form for beskyttelse fra forventninger og præstationer. 
Ejeren kom ind og fortalte, at det mest var højre forben, som oftest blev skadet og,- at hun umiddelbart ikke bryder sig få dækken og saddel på. Når hestemassøren af og til er forbi, er det problematisk i opstarten af en gang massage fordi Apple strittede imod og har svært ved at stå stille – ikke underligt, hvis Apple har den følelse af ’betændelsestilstand’, som jeg følte. Så er massage ikke rar. 
Apple kan hjælpes til at få det bedre og ejeren vil gå i gang med metoderne jeg anbefalede, så nu ønsker jeg det bedste for Apple (-og ejeren).

Hvad kan vi lære af denne session; – det er SÅ utrolig vigtigt, at forstå den enkelte hests personlighed, psyke og indre styrke, inden man starter med at sætte forventninger.

TAK til Apple og ejer. TAK fordi du bekræftede mig i, at I heste fortæller mere end vi mennesker umiddelbart lægger mærke til. TAK.

150 minutter + 150 skridt = stor indsigt.

Jeg har haft fornøjelsen af, at dele intuitiv tid med en smuk Lippizzaner vallak, 5 år ved navn; Conversano fra Kroatien og dennes ejer. Hesten blev for ca. 3 måneder siden kastreret og i en hestetransport sendt til hestehandler i DK. Dens nye ejer havde ikke bestilt den. Den dukkede op i stalden og den må have råbt højt efter den nye ejer, for hun var solgt, da hun så den og måtte købe den. HVORFOR? – Hvad er det, der gør, at den hest råbte på hende og hvad er det, der gør, at hun lod sig blive råbt af og indfanget? 
Jeg havde bedt om billeder af hesten og forberedte mig hjemmefra. Fra det øjeblik, jeg havde sporet mig ind på Conversano, til det øjeblik jeg var færdig med min session, havde jeg en dragende tiltrækning til den – den dukkede konstant op i mit hoved, så alt i alt var den meget nærværende hos mig i sammenlagt ca. 150 minutter den dag. ♥️ Da jeg skulle møde den, sad jeg på en bænk i ridehuset, hvor den blev sluppet løs. Det første den gjorde var, at komme til mig, stille lægge sin pande mod min og være i nu’et et øjeblik ☺️ WOUW – så kom strømmen af følelser, beskeder, input og mine sanser blev skærpet til en næsten ’ud af kroppen’ følelse. Alt inde i mig sitrede. Det var som jeg kunne mærke alle celler, nerver, strømmende blod med mere overtage min krop. Det var sådan Conversano havde det – WOUW 😮 Det første jeg skulle var, at give den ro, ellers ville jeg ikke selv kunne finde ro i kroppen og gøre det, jeg var booket til. Jeg brugte utrolig meget energi på, at få den og mig selv i balance. Stille og roligt mærkede jeg en større ro og der var ikke grænser for, hvad den ville meddele mig. Ofte er det sådan, at jeg først skal mærke, om jeg er velkommen hos hesten. Det var direkte modsat her. Nu forstod jeg hvorfor den havde fyldt så meget i mine tanker inden selve sessionen. Det strømmede ind med følelser som: – ensomhed,- hvor høre jeg til, -hvorfor har jeg ingen hestevenner, -hvad vil I mig?, -er jeg god nok? og………….HJÆLP MIG. Disse følelser har intet og alligevel alt med den nye ejer at gøre. Det er bestemt ikke den nye ejers skyld, at hesten har disse følelser, men det er den nye ejers ansvar, at lære give hesten den ro og forståelse den behøver. Det er både fra jorden og i sadlen. Der er ingen tvivl om, at de 2 skal lære meget af hinanden over tid. Da de førnævnte følelser fyldte meget, var det dem, jeg koncentrerede mig. Disse ustabile fornemmelser ser jeg som vigtige at få konkretiseret for både hest og ejer, så de begge kan udfolde sig i balance 😌
Jeg mærkede, at de næste måneder frem er meget eksistentielle for deres udvikling og den må helst ikke gå for hurtigt. Derudover mærkede jeg en kraftig traume fra transporten til Danmark og lavede frigørende arbejde med teknikker fra ’Conscious-Horse-Conscious-Rider-with-Hanne Stigaard. Det var ikke nok med én gang, da hesten reagerede meget kraftigt på mine hensigter. Heldigvis kommer jeg ofte i stalden og kan forhåbentlig hjælpe til, at mindske dette traume. Men hvad med alle de andre følelser, som den er så frustreret over. Hvordan tackles de? Efter at have brugt førnævnte teknik, var Conversano var nu langt mere afslappet. Faktisk så meget i balance med sit sind og krop, at alt slappede af – også forplantnings stangen 😁☺️😝(tihihiihihii). 
NU kunne jeg arbejde og mærkede klart en tvetydighed; Dels en lille charmerende spilopmager dreng, som savner at blive opdraget på – både af sin egen art og af mennesket (ejeren), og dels en ekstrem sensitivitet, som pludselig kan springe i luften og forårsage skader på sig selv eller andre, hvis den ikke føler og forstået. Denne frustrerende sensitivitet har gjort, at han har kørt sig selv op i et spind og blev farlig for sig selv og sine omgivelser. Han har haft gjort skade på sig selv og vist så meget ustabilitet i sin personlighed, at nogle mennesker omkring ham, er blevet bange for ham. Oven i købet har han ikke vokset sig høj nok til de standard mål, man ønskede i Kroatien ønsker for Lippizzanere. ALT dette bliver anderledes nu. 
Som afslutning gav jeg ejeren nogle metoder til at optimerer deres samvær, hvor de begge profiterer af det. Som krølle på det hele gav ejerens 150 meters gang i træktorv med hesten mod stalden rigtig god mening. På de første 100 meter var det tydeligt, at ejeren skulle arbejde med, at give sin ro videre til Conversano, så sensitiviteten blev forstået = dette lykkedes. På de sidste 50 meter til stalden (fodringstid) blev Conversano spilopmagerdrengen og skulle opdrages med klare signaler. Nye teknikker blev der arbejdet med = det lykkedes. Alt i alt en værdifuld session, hvor både ejer og hest har lige dele de skal lære. Mange gange held&lykke. SMUKT – tak, hvad mere kan jeg spørge om, når jeg har rige oplevelser som disse?🙏♥️

Kontrast og Kompleks

Efter en slags ’vinter i hi’ fra kommunikation med de skønne heste, er jeg nu retur og har haft fornøjelsen af, af bruge tid med Gaddi – en hest fuld af følelsesmæssigt kompleksitet.
Jeg har altid min tvivl om, hvorvidt jeg har evnerne til at være i et kommunikativt flow med hestene og det sætter jeg faktisk pris på, da jeg i den sammenhæng automatisk vil bevare en stor ydmyghed. 
Denne session var på én af disse smukke varme Maj dage med spæde grønne farver overalt i naturen. Når jeg forbereder en session, er energien fra naturen en vigtig del af det hele. Da jeg efter at have fundet de indre energier åbner jeg øjnene og ser de guleste mælkebøtter, jeg nogensinde har oplevet. De står så flot i kontrast til deres grønne blade. Jeg bliver lettere overvældet af, at fra jeg lukkede øjnene til, at åbne dem igen, så var der en stor kontrast i alle naturens farver. Her bliver jeg klar over, at efter ’vinterens hi’, så har jeg det stadig i mig.

Jeg spore mig ind på Gaddi for at melde min ankomst. Allerede der, mærker jeg noget stærkt. Jeg trækker ham ind i et ridehus, trods det dejlige vejr. Lige netop den dag foregår der en masse udendørs OG – vi blev jo ved sidste forsøg forstyrret af naturen af flirtende og kurtiserende dådyr, som sprang omkring os, så nu skulle vi have ro.

Jeg trækker den store ridehus dør til og Gaddi begynder være en anelse urolig. Jeg lader ham være lige som han ønske og sporer mig ind på ham. En meget stærk følelse overrumpler mig som et slag. Så kraftigt, at jeg faktisk må træde væk fra Gaddi og finde ud af, hvad det er for følelser, som har overmandet mig. Det er en meget kompleks følelse og meget svært at konkretisere. Følelserne spænder fra dyb intens kærlighed til frustration og nervøsitet. WOUW,- den er svær. Det hele er SÅ komplekst, at jeg ikke kan differentiere og konkretisere, hvad det hele handler om. Jeg beslutter mig for at ’go with the flow’. Jeg kalder på Gaddi og wupti, så står han lige ved siden af mig. Jeg mærker ham fysisk, hvor jeg får oplyst, at det ikke var forventet, at han fra føl ville vokse sig til en smuk hest med mange potentialer. Gaddi er god til mange forskellige discipliner og det er umiddelbart ikke til gavn for hans komplekse følelsesregister. Gaddi har en utrolig stor kærlighed til livet, til sine omgivelser og hvad han bliver sat til. Han æææælsker livet og kan gøre en kedelig hverdag sjov for sig selv og andre. Gaddi er konstant i sit hoved fremfor sin krop, mærker alt gennem sit hoved og ja, han mærker ALT. Hvis ikke han mærker det, så kan han nogle gange tro, at han mærker noget. Det kan være spænding, fare, glæde, sult. ALLE påvirkninger, synsvinkler og bitte små bevægelser opleves konstant gennem hans hovedet.

Udover ovenstående var der flere oplysninger, men Gaddi’s kompleksitet var så skelsættende for, hvad jeg tidligere har oplevet og derfor fokus på dette. Når jeg er færdig med en session, står jeg efterfølgende at taler med ejeren. Man kunne som læser nu konkludere, at en hest som denne, skal have masser af opmærksomhed og kærlighed for at få ro i sit hoved. Kærlighed skal alle levende væsner og naturen have, MEN med Gaddi skal man som ejer være varsom for ikke lade Gaddi’s overstrømske karisma overtage relationen. Som ejeren siger, så er denne hest lige til ’at putte i lomme’. ’Ja’, det er fuldstændig korrekt for den har en så stærk følelsesmæssig kælen karisma. MEN…….her skal man passe på ikke at overgiver sig 100 % til Gaddi’s karisma, for så hjælper man ikke Gaddi. Det vil gavne Gaddi, at have en menneskepartner, som i sig selv er følelsesmæssig stabil og er sig selv bevidst, ellers får ejeren ikke denne skønne hests potentialer at mærke optimalt. At vise Gaddi den stabile vej i roligt tempo, er vejen frem til en mindre kompleks smuk hest. Heldigvis har Gaddi en sådan ejer, som blev bekræftet i sine formodninger.

TAK Gaddi fordi du bekræftede mig i, at jeg stadig kan. TAK fordi du var svær og udfordrede mig i mit virke som Intuitive brobygger mellem hest og menneske. Jeg fik da lige ’klasket i hovedet’, at naturen kan give smukke kontrastfulde oplevelser, specielt når en kompleks karismatisk dejlig hest kommer forbi min vej.