Ofte når jeg kommer til en Intuitive session, får jeg en opfattelse af, at hestens ejer tænker, at hesten skal være i total ro, så jeg kan mærke den og være i kontakt med den. Det er sjældent nødvendigt, med mindre hesten føler stor frygt og KUN ønsker at flygte. Ellers skal den opføre sig, lige som den ønsker.
Arkobal (kaldet Abs) mødte jeg på en udendørs ridebane i konstant vild galop rundt om mig og ejeren. Det var dejlig varmt i vejret og efter ca. 10-15 minutter, hvilket er MEGET lang tid i højt tempo, så kunne jeg mærke, at den var parat til ro. På det tidspunkt var den også meget –næsten skummende – våd af sved. Jeg er dybt taknemmelig for, at ejeren ikke prøvede stoppe hesten, da denne reaktion var SÅ vigtig. Det var vigtigt, at jeg i den vilde galop fik kontakt. Jeg følte, at ejeren inderst inde godt vidste, at dette var hvad, der skulle til og derfor ikke prøvede at stoppe vildheden.
Jeg har for vaner, som det første, at prøve få kontakt med hestens følelser. Denne vane kunne jeg da godt se langt efter i denne session. Nu skulle JEG dykke ned og huske alt, hvad jeg engang har lært om intuitivitet med mere og lægge mine indgroet vaner fra mig – TAK – kun rart, at blive ´rykket´ lidt til. Efter jeg vendte min vanlige tilgang på hovedet og begyndte at arbejde på ny måde, kom der mere ro på Abs, alt imens et adviserende bagbensspark i sin fulde galop mod mig, gav mig denne klare besked ’JEG VIL IKKE DET DER MED, AT DU SKAL FØLE MIG’. Så fik jeg den…….
Abs mærker sin krop i langt, langt højere grad end sit hjerte. Han har absolut ingen følelse af, at hans krop har begrænsninger. Og…..når han lægger så meget låg på, at kunne mærke sit meget sensible hjerte, så kan det blive en farefuld cocktail for ham. Det stod klart, at hvis ikke tempoet i hans læringskurve og rytters ambitioner går fremad i et sindigt tempo, så kan de ende med, at cocktailen bliver udrikkelig.
Da han stod der, totalt våd af sved og prustede løs, så var han stadig klar at løbe heste steeple chase (meget hårdt engelsk hestevæddeløb) og han VILLE vinde. Det er jo sådan, at når heste skal løbe fra fx en fjende, så producerer de et stof i kroppen som gør, at de ingen smerte og træthed føler og derfor har man hørt om heste, som dør af udmattelse. Nu skulle Abs jo ikke løbe for sit liv, men fra mig med ønske om at mærke hans sensible hjerte. Jeg var kommet på arbejde. Hver gang jeg nærmede mig mine gamle intuitive vaner, så reagerede han fysisk. Som jeg én gang havde mærket, så har ejeren en god intuition og derfor overdrog jeg en opgave til hende. Hun skulle berolige ham ved, at lægge et helt bestemt sted i hendes håndfladen på et helt bestemt sted på hans bringe og hjælpe ham med, at trække vejret langsommere – en øvelse som skal opleves og erfares. DET VIRKEDE. Jeg kunne tydeligt mærke, at Abs tog imod ejerens færdighed og jeg havde nu adgang til, at få en dybere føling med Abs. Jeg ville så gerne finde ud af, hvordan det er bedst at arbejde med ham, så han forstår, at fornuft og følelse skal gå hånd i hånd med indlæring. Så kom beskeden helt klar og tydelig: JEG VIL LEGE og idet jeg mærkede dette tydeligt, så overgav Abs sig fuldstændigt, hvilket også kunne ses i hans kropssprog. Hals og hoved kom langsomt til jorden, mens han tyggede og gumlede løs. NU FORSTOD VI HINANDEN FULDSTÆNDIGT – så dejligt forløsende efter den vilde galop.
Efterfølgende var Abs og jeg mentalt meget trætte. Mon ikke også ejeren var det? Med ejerens tålmodighed, indsigt og nu ny viden om, at al ny læring og samhørighed skal være en leg for begge og, at det kan tage tid, for at komme langt. Der må ikke glemmes farefuldheden i, hvis ambitioner overtages af legen. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at hvis Abs og ejer vil, så vil ejer om et par år kunne ride Abs med sine tanker og få tekniske signaler, da legen er vejen til det sensible hjerte Abs har inde i hans suberb stærke krop.
TAK til ejer og hendes familie for, at I gav mig tillid til min arbejdsproces og lod Abs være Abs i sin vilde galop.
TAK til Abs for at rykke på mine indgroet vaner.
