Harley – en hingsteplag

Hingsteplag, -en mundfuld af vanlig tryghed.

En dejlig kollega ejer en hingsteplag på 2 år og hun ønskede jeg kom forbi og lavede en lille session for at blive klar på, hvordan denne hingst skulle tackles, når den nu skulle i gang med tilvænning af saddel, spring og meget meget mere.

Jeg mødte Harley på dens fold, hvor den var SÅ totalt uinteresseret og i fuldstændig ro. Da jeg forberedte min session hjemmefra dukkede et udtryk konstant op: ’EN MUNDFULD…….’? -Det sagde mig ikke en lyd – ej heller, da jeg mødte hingsteplagen. På vej dertil var min realistiske tankegang; ´mon det er en hingst, som er en mundfuld at styre og kun vil i kamp med alle omkring? – eller handler det bogstaveligt om, at den ikke kan få nok mad? Jo flere gange, jeg laver disse intuitive sessions, jo mere bliver jeg afklaret på vigtigheden af, at hvis man har evner, så skal man lærer at bruge dem rigtigt, ellers bliver det på ingen måde oprigtigt, hvad hesten meddeler og hvordan man ’oversætter’ hvad hesten meddeler.

Mundfuld her skulle opfattes helt forskelligt fra, hvad min realistiske tankegang var på vej ud i. Denne søde afslappet hingst i total balance på sin trygge fold, opholder sig i sin egen mundfuld. Forstået på den måde, at den er tilfreds og i sit totalt rette element. Jeg prøvede at udfordre denne tryghedsfornemmelse ved, at visualisere den et helt andet sted, hvor mennesker omkring den var i gang med at tilvænne den til udstyr. SÅ…tror jeg nok, at hingste temperamentet kom frem. Nhhhæææææ…..nej – så får menneskerne omkring ham en kamp,- som han vil vinde……..Så kommer hingste temperamentet op i ham.

Hvad skulle der så til for at denne dejlige kærlige hingsteplag kan lære noget nyt, samtidig med, at den er i balance? Den vil lære alt det nye, men….. det er mens den opholder sig i sin egen verden af mundfuld-hed. Som eksempel: Hvis man skal prøve stramme en gjord på den, så vil den bedre acceptere dette, hvis den imens er i sit eget trygge element af dens opfattelse af ’MUNDFULDHED’.

Hvordan så med fremtiden? ……én dag skal den jo ud af sin mundfuld-heds trygge rammer. En måde, at mindske et eventuelt udbrud af et hingste temperament ville være, hvis tilvænningen af fx saddel sker i dens mundfulds-omgivelser, og derefter går i fx ridehuset. Hermed bliver sadlen en del af ’mundfulden’ og dermed bliver det en mindre kamp, at gå i fx ridehuset, da noget af ’mundfulden’ er med. Hermed er det ikke 2 fremmede ting på én gang fx: Saddel på og i nye ridehus omgivelser.  På den måde vil han føle, at ’mundfulden’ kommer med i det nye og giver dermed en tryghed. Lidt efter lidt vil også ridehuset incl udstyr blive endnu en ’mundfuld’. Således vil han gå mindre i hingste-temperament-mood, når nyt skal læres. Det være sig trailer, ny boks eller andet. Jeg havde ikke opfattelsen af, at han ikke vil gøre dramatisk modstand mod det nye, men……hvis hest og ejer skal være i bedst mulig balance, når nyt skal læres, skal man hele tiden indtænke, hvordan kan jeg som ejer give ham lidt af hans trygge mundfuld med, når han skal lære det nye. Det er vel og mærke, hvis han forbliver hingst. Hans hingste temperament ligger lige under overfladen, hvis følelsen af mundfuld ikke indtænkes.

Det jeg laver er, at oversætte hestens personlighed i form af, for eksempel at mærke hvornår hesten bedst føler sig i balance. Hestes udgangspunkt vil ALTID være, at føle sig i balance med sin flok og naturen omkring sig. Min oversættelser kan til tider være svære at formulere. Jeg mærker nogle stærke følelser, når jeg er i intuitiv forbindelse med hesten, men opgaven at oversætte følelserne til menneskesprog kan være svært og udfordrende. Derfor kan ovenstående måske læses som: -hva’ dælen mener hun’? – Men jeg tror nu ikke ejeren er i tvivl om, hvad jeg mener, for hun kender jo denne hingsteplag. Den har været vanskelig at ’oversætte’, så jeg håber du som læser alligevel kunne få en ide om, hvad der menes……..