Session med Little – part 1

DETTE ER EN HELT SPECIEL historie, som jeg er glad for at kunne dele. Den er opdelt i 2 parter og behøver INGEN introduktion. Go’ læsning

I nogle af de mange bøger jeg har læst om horsemanship og intuitiv telepati med heste, er der forfatterne som påstår, at heste ’kalder’ på dem, de gerne vil ejes af OG, at heste kan lære os en hel del om os selv, hvis vi er villige. Jeg har set mange tilfælde, hvor dette kan bekræftes og denne meget SMUKKE historie om Mia og Little bekræfter det i højste grad.
Little er en yderst veluddannet hest indenfor dressur og har potentialer for at nå langt – du skulle se dens gang – WOUW . Little’s tidligere ejer var så uheldig, at grundet rygproblemer kunne hun ikke ride Little længere. Den blev lånt ud til forskellige, men den kaldte på én rytter, Mia. Ejeren så, at denne ekvipage havde en helt speciel forbindelse og derfor forærede hun Mia Little.
Mia & Little har redet sig til mange gode procenter og rosetter, men pludselig, så begyndte Little at gabe under ridningen. Vi mennesker ville straks tillægge Little, at keder sig, men her skal man ALTID huske, at være i tvivlen og ikke tillægge menneskelige reaktionsmønstre på hestens handlinger. Mia tænkte, at der må være noget galt. Hun tilkaldte en kiropraktor 3-4 gange, som mente, at der kunne være noget ubalance i ryggen. Vi vil ALTID vores heste det bedste, så Mia tænkte: ’så må jeg have fat i en dyrlæge’. Uafhængigt af hinanden tilkaldte Mia 2 dyrlæger og ingen af dem opdagede nogen ubalancer. Alt imens dette stod på, gabte Little mere og mere. Ydremere kunne Mia slet ikke få lov til at strigle Little længere. Den rystede kraftigt i pelsen, når hånden eller børsten kom og ved bagparten løftede den bagben med et spjæt. Mia kunne til sidst ikke røre den med sine bare hænder.
Alle jer, som har relation til heste, kan nok sagtens sætte jer ind i, hvordan Mia må have haft det. Frustreret, ked af det, uden håb, låst fast og forstår INTET. Jeg kender ikke til, om Mia har skepsis overfor mine ’skills’, men hun kontaktede mig – måske som sidste håb?
Mia fortalte mig intet om deres udfordringer, da jeg startede sessionen. Jeg mærkede en hest, som ville udfordres, som ville videre og lærer MEGET mere, men som også var ensom og gik sin egen vej. Det var som om, at noget lys var slukket og den var ikke helt let at komme i forbindelse med. Jeg husker også at have en følelse af irritation. Der var RIGTIG mange følelser, som jeg umiddelbart kunne mærke, men havde utrolig svært ved at omsætte dem til ord, så det gav mening for Mia. Jeg prøvede i stedet at spore mig ind på, hvordan Little havde det på folden, i stalden m.m. Hver gang var det samme følelse: ’en MEGET følsom og sensitiv smuk hest, som var irriteret over noget !’. Det var frustrerende for mig ikke, at være bedre til at sætte ord på. Jeg tænkte, at det var godt, jeg stadig følte mig som ’lærling’ af de dygtige lærermestre; Sofia Vinzent Jacobsen, Hanne Stigaard og Ditte Young. Da jeg tænkte, at tiden snart var gået og jeg på en undskyldende måde sagde, at jeg ikke rigtig kunne oplyse mere, spurgte Mia, om jeg ville prøve at mærke, om der var noget fysisk galt med Little. Da Little løb utilnærmelig løs rundt på ridebanen, foreslog jeg, at vi gik ned i stalden med hende.
SÅ skete der noget – HOLD DA OP. Alt faldt på plads, som en ring med 2 ender, der ikke kunne forbindes, men pludselig begyndte at smelte sammen. Jeg prøvede at mærke Little på bagparten og rigtigt nok, så spjættede den kraftigt med bagbenet og huden rystede. En MEGET voldsom reaktion. Jeg fik tårer i øjnene og følte mig forladt og ensom og som om INGEN forstod noget som helst – den følelse Little havde. Men det var ikke mig, der kunne hjælpe Little. Det var bestemt ikke mig, Little ville have hjælp af, men Mia. Jeg spurgte Mia, om hun ville lægge håndflader på henholdsvis Littles mave og bringe. SÅ blev alt andet omkring disse 2 skabninger ligegyldigt. AL fokus blev på dette og Mia blev meget rørt. Jeg provokerede Mia til at læne sig op ad Little imens, som umiddelbart var svært for Mia. Måske fordi hun ikke mente, at det gav mening, eller, at det var for følsomt, eller andet jeg ikke ved. Årsagen er faktisk ligegyldig, for; – EN TING VIDSTE JEG PLUDSELIGT: – Little og Mia havde fjernet sig emotionelt alt for meget fra hinanden, hvilket resulterede i, at Little skabte et egoistisk rum, hvor kun Mia kunne være tilskuer til. Det var så følsomme øjeblikke. Vi var alle var MEGET påvirket. Hvad var det Little ville fortælle. Jeg mobiliserede energi til at få en forbindelse med Little og ja, – læser, du har nok gættet det, men Little savnede tæt nærhed med Mia. 
Mia fortalte, at situationen med Little havde resulteret i, at der havde været en eventuel køber forbi og denne var interesseret. Vi talte om, at Littles ekstreme sensitivitet og følsomhed skulle imødekommes og jo flere velmenende veluddannet ekspertiser, som kom for at se på Little, jo mere fjernede Mia sig fra den, alt imens Little har søgt den meget nære to-som-hed med Mia. Det hele gav mening. Jeg opfordrede Mia til hver dag at lægge håndflader på Little som anvist og lidt efter lidt lægge hele sin krop ind til hende. Mærke hendes vejrtrækning og trække vejret samtidig med hende. Langsomt og i det tempo, som hun kunne. MEN – hun måtte det først, når hun var afklaret ifht, om hun ville af med Little eller ej.
Det var på mange måder en meget emotionel og følelsesladet session. Mia’s kæreste var i mellemtiden kommet og hvis hans kæbe hang lidt løst ned som i underen, så var det forståeligt. Stalden var fyldt med sårbare stærke emotionelle energier, men også en klarhed, som ringen, der var smeltet sammen.
Om heste kalder på den, de gerne vi ejes af?
Om heste kan lærer os noget?
Jeg har den dybeste respekt for veluddannet dyrlæger, massører, kiropraktorer m.fl, så jeg udtaler mig ALDRIG om eventuelle fysiske diagnose skavanker hos heste. Om mine telepatiske evner var de rigtige til at hjælpe, lægger jeg op i morgen. Selv skal jeg lige synke denne følsomme oplevelse på skrift, som på mange måder gav mig en indsigt i, at der ER mere mellem himmel & jord, som vi ikke kan forklare. Men om jeg mærkede noget rigtigt og om det hjalp, – Om Little ville til en anden ejer, eller om en veluddannet hjalp………? 
TAK Mia og Little for at give mig denne smukke oplevelse. Jeg må indrømme, at jeg på vej hjem i bilen måtte rulle ALLE 4 vinduer helt ned for at blive blæst igennem. Jeg var MEGET rørt og træt.
I morgen får I en opfølgning. Pas på jer derude