Opfølgning Shara

Sidste gang jeg besøgte disse 2, var Shara meget aggressiv i starten og galoperede advarende mod mig flere gange, indtil jeg fik kontakt og fandt ud af, det handlede om hendes frygt for, at jeg skulle ’tage hende med’, ’tage hende væk’ fra Nikoline.

Under seancen kom et mindre heldigt traumatisk træk frem, som Nikoline sagtens kunne genkende og ønskede, vi skulle gå dybere ind i. Da vi havde været i gang over 1 time, var både Shara og jeg så trætte, at det ikke ville være optimalt at gå dybere, da det kræver MEGET energi. Som skrevet før, så kan jeg IKKE forklare, hvad jeg gør med disse skønne heste, men når jeg gør det, skal det være med 100 % sikkerhed på, at jeg yder mit bedste. Hverken hest eller ejer er tjent med mindre.

Derfor besøgte jeg dem igen i går. Ja, jeg var spændt på, om Shara nu igen ville være aggressiv og mobilisere hele hendes araber instinkter mod mig. Jeg var også spændt på, om det var muligt at gå dybere ind i det personlige traume, som Shara engang har oplevet og som har sat sig grundigt fast.
Vi gik ud på en fold, hvor der var græs. Min umiddelbare tanke var, at en hest som ikke går i løsdrift eller på fold hele dagen, altid vil være draget af det grønne, sprøde græs og straks gå i gang med at finde de bedste græsstrå at spise.

Til Nikolines og min overraskelse, skete det totalt modsatte. Shara stod klods op ad os, ville nusses og var SÅ meget interesseret i kontakt. Stik imod sidste session og hvad, vi havde forventet.
Hva’ sker der lige med de heste? De opfatter energier, som mange mennesker har lukket ned for, da vi i vores vågne timer konstant er i verbal eller skriftlig kommunikation med hinanden.

Jeg og mange andre er ofte umiddelbare forudindtaget, når noget nyt skal ske. Nu var det tid til, jeg imødekom Shara’s energier og droppede min ’hverdags’ kommunikationsform.
Sharas problem er/var, at hun kan blive forskrækket over noget, som ikke giver mening. Værst af det hele er, at når hun bliver forskrækket/bange, så går hun fuldstændig i selvsving og Nikoline eller andre kan på ingen måde få kontakt med hende. Meget ubehageligt for Nikoline, men ikke mindst også for Shara. Dette var hvad, Nikoline ønskede jeg skulle gå dybere ind i. Jeg følte mig lidt som en psykolog, hvor jeg skulle ind til kernen af, hvad årsagen til disse selv-svings mønstre handlede om. Kunne jeg det? Kan man det? Giver det mening? Jeg syntes snart, at jeg kan kalde mig ’en del erfaren’ ud i denne form for intuitiv kommunikation med heste, så jeg prøvede alt jeg havde lært, for at få dyb kontakt. Hm….alt hvad jeg fik oplyst var tidligere hændelse om, hvor uretfærdigt hun syntes, at være blevet behandlet, når hun gik i selvsving. Intet om årsagen. Der var dog INGEN tvivl om, at denne selv-svings stemning for Shara var yderst ubehagelig og hun ønskede hjælp. Al min energi var nu mobiliseret mod Shara og jeg fik en stærk følelse af, IKKE at blive forstået og et ’råb om hjælp’. Jeg følte Shara’s smerte så tydeligt på mig selv. Den gik jeg ømfindtligt ind i og så kom der et klart billede. Et billede af, at hun på en fold har slået sig og i hendes optik følt sig MEGET alene, – alene i ALT for laaaaang tid. Lang tid kan for nogen være 3 min og andre 30 timer. I dette tilfælde var længden af tid irrelevant, da Sharas følelse var stærk. Stadiet for skadens omfang er også irrelevant, for det var en stærk følelse af ensomhed, afmagt, smerte og bange for overlevelse, som har sat sig fast. Hvis Shara bliver bange eller forskrækket for noget, så dukker føromtalte energier op og hun tror, at der INGEN i verden er, til at hjælpe hende. Deraf selv-svings følelsen. 
Her må jeg lige inddrage lidt af mine egne erfaringer fra, at have haft med Araber heste at gøre. Jeg har været i Marokko 2 gange og redet på Araber hingste. Én af gangene var vi på 1 uges trek og sov næsten sammen med hestene i Berber telte. Araber heste har sine helt egne personligheder og det undrede mig ikke, at Shara har taget sådan på vej på en fold, hvor oplevelsen har sat sig fast. Nu gav det hele mening for mig og nok også for dig læser, som måske kender til Araber heste. Med Acces Conciousness teknikker prøvede jeg, at mildne dette traume. Derudover spurgte jeg Nikoline, om det er var noget på området Shara altid var bange for. Det var afgjort skidtmaskinen (til ikke heste kendere, så er det en maskine, hvor heste blev sat ind i. En slags miniboks, hvor hesten bliver enten trukket eller ført rundt i skridt og på den måde motioneret maskinelt – og maskinen knirker og larmer). 
Jeg prøvede med både min viden indenfor horsemanship og intuitive evner (deraf Intuitiv horsemanship – tihihi + smiley) skridt for skridt mod maskinen, at ’undervise’ Nikoline i, hvordan hun skulle tackle og hjælpe Shara en sådan situation. Vi oplevede, at jo tættere på Skridtmaskinen vi kom, jo mere spændt blev Shara. Da vi næsten var henne ved den store maskine, ville Shara med den tætte afstand normalt have gået i selvsving. Nu var Shara spændt, nysgerrig og lidt bange, men IKKE gået i selvsving. Det er VIGTIGT at huske, at hvis Shara går i selvsving, kan en farlig situation hurtigt opstå, da Sharas forsvarsinstinkt og flugtinstinkt vil overtage. Da vi kunne mærke på Shara, at hun allerede havde overskredet mange grænser, gik vi roligt derfra. Dog var det tydeligt, at energierne ikke helt var sluppet hos Shara, så de driftige araber energier blev afladet, når Nikoline trak hende rundt og det endte med en god oplevelse.
Hvad vi i detaljer gjorde, er noget der fremover kun er i Nikolines tankegang, da det er hendes/deres helt egen metode. Metoden anbefalede jeg Nikoline fremadrettet at bruge til at beskytte, hjælpe og omfavne Shara med, inden hun går i selv-sving. I alle sammenhænge – ikke kun ved skridtmaskinen.
Som jeg tidligere har skrevet i et oplæg, så findes der ikke noget sekund ’quick-fix’ for, at ændre sådanne traumer. Det er en proces, som kan tage tid. Jeg har forhåbentlig hjulpet med, at aflaste det lidt eller ’tage toppen af traumet’, men jeg vurdere, at det vigtigste er, at man finder den rigtige form for proces, som hest og ejer kan arbejde med til hverdag. Jeg er jo kun på kort visit. Hvis jeg på sigt høre fra Nikoline om, hvordan det går, så lover jeg at skrive om det. Men husk, at heste tænker IKKE tid, så processen kan tage tid. Jeg ønsker det bedste for Nikoline og Araberen Shara og, at for hver gang de træner, så sker der små fremskridt.

PS: Stort tillykke til Nikoline på hendes fødselsdag idag.