Session Ida & Dagur

-og lidt om tvivl!

Vi kan vel blive enige om, at betegnelsen ’en dejlig sommerdag’ ikke har været hyppigt sagt indtil videre denne juli anno 2017? Men – lige netop den dag, hvor jeg skulle have session med Ida og Dagur, så var vejret SÅ smukt. Jeg fulgte min GPS, som førte mig rundt i små romantiske gadekær i Nordsjælland. Måske var det naturens skønhed, som var dragende på mig, for jeg kørte for langt og var døv for GPS damens stemme. Hendes ihærdige bydeform: ’Make a u-turn’ fik mig til at tænke: ’er hun dum? – her nyder jeg naturen og jeg kan ikke lave u-turn midt på en smuk mark, vel?’. MEN….hvad med Ida og Dagur? Jeg var i ok tid, så jeg fik vendt bilen og fandt adressen. Hvis gadekær og marker i sommersol før bjergtog mig, så blev jeg her slået omkuld. Jeg kørte laaaangsomt ad en grus-sti med SÅ mange smukke sommerfarver omkring mig og det smukkeste hus for enden af grus-stien. Jeg tænkte:’ GPS dame, tak for dit ’u-turn’ i bydeform, – nu er jeg i en mini paradis’.
Her stod 4 heste i en luksus løsdrift.

Jeg havde forinden fået tilsendt billeder af Dagur af Ida. Da jeg forberedte mig hjemmefra på denne session, søgte mit blik konstant Dagurs bagpart. Jeg mindede mig selv om, at jeg jo altid skal være i tvivlen, indtil jeg er helt sikker, så den tanke uploadede jeg i en Dagur-hjernefil til eventuel nærmere eftersyn.
Der stod jeg på en anno 2017 sjælden dansk sommerdag og det første Dagur gør er, at give mig et kæmpe mule-kys. I størrelsesorden, i forhold til ’menneskekys’, så var dette kys mere end det vi betegner som et ’tante kys’. Hele mulespidsen var så langt fremme, at hele hans tandsæt var synligt. Sikken en dejlig velkomst.
I denne historie vil jeg starte med konklusionen; – nogen gange besøger jeg heste og ejere, som virkelig har udfordringer. Nogen gange, som i dette tilfælde, oplever jeg, at ejer vil have afklaret noget tvivl. Tvivl, som ejeren ofte selv har svaret på, men gerne vil have en udefra til, at gøre tvivlen mere konkret og forståelig. Da jeg kom til Dagur, havde jeg ALDRIG mødt den før og jeg ønskede faktisk ikke, at Ida skulle fortælle noget først. Jeg ville gerne selv møde Dagur og dens personlighed. Dette kan der være mange årsager til. Dels kan jeg da også tage fejl og dels kan en ejer også være låst fast i en måde, at se sin hest på. 
Af mærkelige årsager, så glemmer jeg ofte det, jeg står og siger. Jeg føler mig i et dybt intuitivt flow og har FULD koncentration i det flow. Det kan ofte gøre, at meget kommer i glemmebogen. Heldigvis husker ejerne det og det er klart det mest betydningsfulde. Jeg husker dog ALTID følelsen af selve oplevelsen. Med Dagur og Ida husker jeg, at dette er en hest, som er sensitiv og meget dygtig til – på sin helt egen fysiske måde – at give mennesket besked om, hvad dens behov er og også IKKE behov er.
Først fik jeg oplyst, at der er noget som irriterede den på folden, men ikke af en sådan karakter, at den ikke kan lide folden, – bare en lille irritation. Dagur gider ikke være lederen og tage kampen op. Ida fortalte senere, at der på folden er en drillepind.
Så var vi ligesom igang.
Derudover husker jeg tydeligt, at det bedste Dagur ved er, at tage en skovtur med Ida, hvor Ida fortæller ham om ALT muligt imens. Det er VIRKELIG hygge for Dagur. Det stod mig også MEGET klart, at Dagur føler, han skal beskytte og passe på Ida. Han føler det er hans opgave i deres relation.

Dette var mine umiddelbare indtryk af Dagur og man kan sige, at vi da på en yderst behagelig måde fik lært hinanden lidt at kende. Nu var tiden til, at jeg sporede mig ind på eventuelle udfordringer. 
Jeg behøvede IKKE downloade føromtalte fil. Det stod mig meget klart, at der var noget med Dagurs bagpart. Det er den del på hans krop, som bliver hurtigst træt. Jeg fik en følelse af, at jeg med mine hænder skulle mærke hele hans lænd igennem og der var ingen tvivl. På et specielt område kunne jeg mærke svaghed. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilken fysisk svaghed, men jeg fik oplyst, at når han om vinteren havde været ude at gå, ville lidt varme på det område være rart. Det kunne være, hvis Ida selv var varm og lagde frakken, så kunne hun lægge den over Dagurs lænd, i stedet for at hænge den på en knage.
Ida fortalte, at Dagur nogen gang stod BUM stille og ville ikke røre sig ud ad flækken. Nu begyndte de energier jeg følte, at give mening. Jeg havde en følelse af, at Dagur til tider ikke kunne gå og ikke om 10 vilde heste kom galopperende bagved ham, så ville han flytte sig. NIXEN nej !. Jeg fik en følelse af, at Dagurs bagpart kunne sove af og til. Måske er sove ikke det rigtige ord, men det er en følelse vi mennesker kender, når ens ben sover. Dagur føler, at hans bagpart ikke vil med, trods hans vilje vil det. Han er bange for, han falder, hvis han prøver bevæge sig. OG HER, skal vi altså lige huske, at heste stadig er vilde i en eller anden form. For Dagur kunne det være hans død i den vilde natur, hvis hans faldt og ikke kunne rejse sig igen. SÅ derfor bliver han stående som en klippe. Jeg anbefalede Ida at massere hans bagpart lidt til live i sådanne tilfælde, så den ’sovende’ fornemmelse ville blive vækket. Håber meget, at det vil hjælpe.
Ida har også et problem med, at Dagur ikke vil gå over en bum. Da jeg sporede mig ind på dette, så smilede jeg. Jeg fik helt klart en fornemmelse af, at Dagur mente en bom var noget underligt grønt, gult, blåt eller rødt noget, uden nogen form for funktion. Derimod en træstamme i skoven var noget helt andet. Ida havde velment fået anbefalet, at få Dagur til at gå over bomme for at træne smidighed m.m. Et helt fint råd, men desværre mener Dagur det ikke. Dagur vil MEGET hellere have Ida til at give ham massage og strækker hans ben ud. Det er da, ifælge Dagur, også meget mere hyggeligt, end at vade over bomme i pang farver. Så kunne Ida også fortælle lidt af sine historier imens, som når de er i skoven sammen. 
Vi ryttere deler konstant erfaringer med hinanden, da vi vil de skønne 4-benet det bedste. Vi giver hinanden råd, vi lytter og nogen gange, så ligger svaret lige for fødderne af os, men vi ser det ikke. Nu kommer jeg til en delkonklusion, da jeg allerede har skrevet den endelige konklusion til at starte med.

Min delkonklusion for Ida og Dagur er, at Ida’s tvivl er helt berettiget, men hun skal huske, at Dagur i sin fysiske måde at være på, selv giver hende de fleste svar. Her skal Ida stole mere på de svar og det er jeg 100 % sikker på, at Ida er god til. Under seancen var det SÅ tydeligt, når Dagur syntes jeg var dum eller sød. Dum, når jeg trykkede på ømt område på lænden og arbejdede med bagparten. Sød, når det handlede om Ida og fx deres skovture med mere. Det var SÅ tydeligt at læse i hans fysiske kropssprog, hvad han mente. Ida er på ingen måde låst fast i forståelsen af deres relation og de udfordringer de har. Min følelse af denne session var, at Ida ønskede have oplyst årsager til tvivlen og have konkretiseret tvivlen, så de 2 hygge individer i et mini-paradis kunne forstå hinanden bedre. Nu vil der måske dukke et spørgsmål op hos dig læser: ’-er Benedicte så aldrig i tvivl ifht hendes relation med Friseren Ylona?’. SVAR: ’Jo, det kan du da lige tro, jeg er’. Nøjagtig som Ida var i tvivl. Derfor sparre jeg også med andre i stalden, rideveninder m.fl og har også haft kollegial hjælp ifht intuitiv kommunikation. Fordi jeg har intuitive evner og ved meget om horsemanship, så kan jeg også have svært ved, at distancere mig fra mine egne nære følelser til Ylona og afhjælpe min egen tvivl. 
Nogen påstår, at hvis tvivl ikke en dag får klarhed, så kommer der ubalance i energier.Tvivlen avler jo higen efter klarhed og hermed begær for viden, så jeg er STORT tilhænger af tvivl og har STORT respekt for tvivl. 
Da jeg skulle gå, var mine dummer sider tilgivet af Dagur og jeg fik flere ’ikke tante kys’ af ham. Sikken en charmetrold han er. TAK Ida,- TAK for, at jeg måtte været en del af din tvivl og jeres interne smukke relation i et lille misundelsesværdigt paradis og ikke mindst minde mig om, hvad tvivl egentlig er. Håber du efterfølgende har fået mere klarhed i DIN tvivl.