Isabella og Puer vender op og ned på vigtig opfattelse.
En sen tirsdag aften mødte jeg Isabella og Puer. Vi var alene i ridehuset og det var ikke svært at få kontakt med Puer, men det var dæleme svært at få ro til at være i det intuitive flow. Og, hvorfor nu det?……….jeg mærkede straks -en frustration, -en ’kan ikke lige være i mig selv følelse’ og -en ’jeg vil jo bare være go’. Sikke en dilemma følelse. Hvis du forestiller dig et barn, som af forskellige årsager, har svært ved at være i ro og som så foretager nogle afledende manøvre/handlinger for at finde ro, men disse manøvre/handlinger kan være fysisk voldsomme, lidt kejtet og ikke lige passe ind i den rette stemnings kontekst, SÅ har du den følelse, som Puer føler. Disse handlingsmønstre blandet med et stort hjerte, som ikke vil gøre fortræd, men alligevel kommer til det – uden at ville det, så er det ikke svært at forestille sig Isabellas udfordringer.
Puer ser slet ikke sig selv som stor og stærk og vil SÅ gerne have en fysisk rolig kontakt. Ønsket om den nære rolige kontakt passer bare ikke lige sammen med hans tumlende og tromlende tilgang til os mennesker, som ikke har den fysiske styrke. Puer vil MEGET gerne føle mindre frustration.
Da jeg senere i sessionen mærkede på hans krop, var det MEGET tydeligt, at han i alle muskler spænder unødigt op. Al denne opspænding kommer af, at han ikke ved, hvordan han finder ro’en og er i tvivl om, hvornår han gør det rigtige og det forkerte. Isabella gør et kæmpe flot arbejde, men……..i ALLE relationer kan man blive blind for hinanden og føle sig låst fast i en ikke udviklende samhørighed. I ALLE relationer kan der opstå følelser af, at man ikke længere komplimentere hinanden positivt. Jeg kender det selv. Ikke kun i relation til heste, men også kollegaer, familiemedlemmer, venner med flere. Man holder umådeligt meget af hinanden, men trænger til forandring i relationen for sammen for så, at kunne udvikle nyt, se ny fælles udsigt, bedre forstå og hjælpe hinanden.
Det stod mig klart, at det var den primære årsag til, at jeg denne stille aften var sammen med disse 2, som holder så umådeligt meget af hinanden, men af og til støder uhensigtsmæssigt sammen.
DER SKULLE VENDES OP OG NED på indgroet vante relationer.
Inden jeg vil skrive mere om ’at vende op og ned’ på relationen, så tilføjer jeg en umiddelbar lille detalje i kommunikationen, som viste sig, at være yderst gavnlig. Et eksempel på, at heste selv fortæller noget, hvis man er åben for at læse det; -Sidst i sessionen spørger Isabella om, hvad der er mellem en anden hest i stalden og på folden og Puer. Puer er vild med den hest og hvorfor? Det sporer jeg mig ind på og det viser sig, at denne hest er RIGTIG god til at give Puer klare linier for, hvornår han gør det rigtigt og forkert, så den ønsket nærhed opstår. Når denne hest skal irettesætte Puer, bruger den nøjagtig den samme metode HVER gang. Hvilken, ved jeg ikke lige. Om den napper det samme sted, møver bagparten på en bestemt måde, løfter det samme ben i samme bevægelse hver gang, det ved jeg ikke, MEN…det ER samme mønster, hvilket Puer kan forstå. Puer falder så til ro i sin tumlende og tromlende situation og de to heste kan så nyde hinanden.
Dette var en yderst vigtig information, da det er hvad, Isabella også skal. Jo længere i sessionen jeg kom, jo mere stod det mig klart, at måden Puer skal ændre sine handlingsmønstre på er, at Isabella skal tænke HELT forfra i sine ’opdragelsesmetoder’. Hun skal vende op og ned på et hele;
Her er en praktisk eksempel:
Kære læser…HUSK, at du som læser, skal tage udgangspunkt i, at Isabellas handlemønstre er metoder, som ligger indenfor vores alles umiddelbare handlemønstre. Hvad Isabella gør i denne beskrivelse, er helt almindelige:
– Træktorvet lægges på en skammel, da Isabella og jeg vil have Puer til at være sig selv, løbe rundt, snuse m.m. Puer keder sig, så han tager træktorvet på skamlen med tænderne. Isabella siger ’nej’ og prøver vride træktorvet ud af munden på ham. Puer syntes det er sjovt og opfatter det som leg. Isabella syntes efter et stykke tid, at DET ER IKKE EN LEG og begynder blidt at skælde ud på Puer. Han forstår intet, da han syntes legen er SÅ sjjjååååwwwwww. Isabella bliver mere irritabel, mens Puer vil bibeholde legen og begynder bruge mange hestekræfter, alt imens hans ører er fremme og ser glad ud. Isabella er en yderst ’loveable’ ung kvinde, som jeg tror aldrig kunne finde på at markere fysisk med mindre der var fare på færde, så situationen var uholdbar og i mange lignende tilfælde tror jeg, at Puer vinder ’legen’. Han får til slut en opfattelse af, at det HAR været en leg.
Nu vender vi op og ned på situationen:
– Isabella fik endelig træktorvet ud af munden på ham og lagde det på skamlen. Der gik ikke lang tid, før han var der igen. Jeg siger så til Isabella: ’lad ham tage det og lege med det. Hvad er der i situationen som gør, at han ikke må lege med det? Hvis han træder i det, så lærer han det. Hvis han svinger det rundt og får det i hovedet, så lærer han det’. Hvis han syntes, det er sjovt og han ved at lege med træktorvet, kan få afledning for sin uro, så er det fint med mig. Jeg beder Isabella imødekomme ham med træktovet i munden uden at give et opfattelse af, at hun vil lege. Derimod beder jeg hende rose Puer – stik imod føromtalte situation. Isabella sender mig nogle øjne med lettere rynket øjenbryn som i:’hvad har du gang i?’. Da Isabella står ved siden af Puer, beder jeg hende nusse ham, rose ham og på ingen måde tænke på træktorvet. Isabella imødekommer her Puer med ro, kærlighed, overskud og dejlige fornemmelser (energier). Puer VIL så gerne de rolige relationer og øjeblikke. Da der er ro på, beder jeg Isabella på en rosende måde at tage træktorvet ud af munden på ham. Med andre ord: ’Hver gang han har gjort én enkelt meget positivt tiltag i ikke, at ville lege og køre sig selv op, så skal Isabella rose ham. Hermed bliver de begge i roen til, at forstå hinanden. Det jeg vil frem til er; HESTE VIL SÅ GERNE IMØDEKOMME OS og vil hele tiden gøre det rigtige. Heste tager udgangspunkt i, at gøre det rigtige gennem ros. Derfor kommer man i en situation med Puer meget længere, hvis man hele tiden tager udgangspunkt i ros, fremfor ’skæld ud og irettesættelse’. I hvert enkelt lille gode tiltag Puer gør, skal han roses. Det kan være, at han skal roses 30 gange i løbet af kort tid, men DET forstår han MEGET bedre, en hvis han bliver skældt ud 3 gange.
Jeg håber overstående giver mening? – det kan være svært at forklare. Ellers er du, læser, velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet J. Jeg ser dette som et VIGTIGT budskab til, at forstå mange heste og få en langt bedre relation til sin hest.
Jeg kan tilføje, at da jeg sporede mig ind på, når Isabella rider på Puer, så føler den en meget større ro. Ja, – der er faktisk ikke så meget hokus-harry-potter-pokus i dette. Isabella er en meget erfaren dressur og ponygames rytter, så når hun sidder i sadlen, så ved hun lige præcis hvilke rideteknikker, hun skal bruge – og hun bruger samme teknikker HVER gang, hun sidder i sadlen ……… det giver ’den tomlende og tromlende Puer med sine lidt kejtet handlingsmønstre ro, så den med et gammeldaws udtryk får: JORDFORBINDELSE.
Jeg ser mig selv som meget heldig, da jeg får lov til at opleve relationer, skrive om oplevelserne og håber selvfølgelig at det giver RIGTIG god mening for Isabella og også dig læser. Måske der er 1 eller flere læsere, som kan nikke genkendende til, at man i en relation er låst fast. Her var der 2 individer, som var låst lidt fast og ved at vende fuldstændig op og ned på handlemønstre, så håber jeg Isabella og Puer er godt på vej.
PS: Jeg prøvede nogle horsemanship teknikker med Puer, men dem syntes han også ’bare’ var leg, hvilket ikke var min hensigt. Min hensigt var, med hestesprog a la Monty Roberts metoder, at få ham med i flokken. Klokken var mange, så vi droppede at arbejde videre med det for denne gang. Jeg anbefalede Isabella enten selv at finde metoderne/teknikkerne på nettet, eller også er hun velkommen til at vende retur, så laver jeg en lille folder til dem, samt giver dem undervisning i dette.
