Session Mie & Lissabon

Noget om tillid hest vs. menneske.

Med disse fortællinger fra mine sessions, er mit primære formål, at give indsigt i, hvor forskellige personligheder heste har og hvordan disse personligheder kan give udfordringer for os mennesker. Det er ikke altid lige til at forstå en hest, da den ikke taler som os mennesker. Det er her, jeg så kommer ind gennem en session. MEN…. Du, som læser oplæggene, kommer du måske til at forstå DIN hest bedre i nogen sammenhænge? – I så fald er jeg ovenud MEGET glad.

Til denne session lærte jeg også noget. Noget om tillid. I hvert fald fik denne session mig til, at efterrationalisere og reflektere over, hvad tillid er. Det kom sig af, da vi var ved at slutte den ca. 1½ – 2 timers lange dejlige session, så spurgte Mie: ’Har Lissabon tillid til mig?’. RIGTIG godt spørgsmål, som jeg vil gå lidt dybere ind i. Først vil jeg takke Lissabon for, at få Mie og jeg kom til at reflektere over dette vigtige begreb: TILLID.

Lissabon er en ung smuk hest, som føler hele livet ligger foran den og der er IKKE det, den ikke vil prøve eller lære. Hos Lissabon mærkede jeg dog også en følelse af, at der på et tidspunkt i hendes liv, har været mange omkring hende. Jeg gik ikke ind dybere i forhold til, om det var andre heste eller mennesker, for noget andet trængte sig kraftigere på. Lissabon gav indtryk af, at ved dressurridning, kan det føles som at have 10 ben. Jøsses da – det var ikke så lidt. Meget interessant. Der var også noget med det øverst stykke på forbenene – (jeg kender ikke betegnelsen for det led). Det var som om, at nogle små sener eller muskler ikke altid ville gøre ligesom Lissabon syntes. Mie fortalte så, at der på et tidspunkt har været en del ryttere på hende i det tidsrum, hvor hun skulle tilrides. Så gav det mening. Lissabon ville ikke slippe den energi, så jeg prøvede spore mig ind på, hvordan Mie kunne afhjælpe denne energi. Det stod pludselig meget klart, hvad Mie skulle gøre i dressurridningen; dels skulle hun tænke ’vi starter forfra fra bunden og bygger op’ (hvilket det viste sig, at Mie faktisk allerede VAR i gang med) og dels ’vigtigt, Lissabon går MEGET lige ud og får den præcise og korrekte fornemmelse i forbenene’. Hermed bliver de rigtige små sener og muskler bygget grundigt op. Metoden gav Lissabon selv, men der er Mie og Lissabon’s interne viden og jeg håber inderligt det vil hjælpe, da Lissabon æææælsker at springe.
Hvorfor vigtigt ifht at springe? – Jo, rent ridemæssigt ser jeg det som vigtigt, at en hest har bygget muskler, sener og grundteknik op, da det vil gavne senere og specielt, når nu Lissabon æææælsker at springe, da denne disciplin kræver meget af en hests ben i form af sikker gang m.m. Det gavner BESTEMT ikke, at have en følelse af, at have 10 ben. Når Lissabon ser et spring, så føler hun, at Mie bare er et vedhæng i sadlen. Hun springer løs, så det eneste hun forventer af Mie er, at hun giver signal til, hvilket spring og så WUPTI er Lissabon over springet med et vedhæng i sadlen. Lissabon har check på alle sine lemmer i selve springet, men når de 4 af benene er på jorden, så kan de som skrevet nogen gange føles som 10 (igen: jøsses da). Tak til Mie for, at ville det bedste for Lissabon, da der er MANGE potentialer i den hest.

Det var tydeligt, at Lissabon ville denne session. Hun er en meget kærlig hest og selskabet med Mie og jeg nød hun nært på. Som tidligere skrevet, så er det ikke alt, jeg husker fra hver session, men et spørgsmål var skelsættende for alt andet. Det var da sidst i sessionen, da Mie spurgte, om Lissabon har tillid til hende. Ifølge den menneskelige røde danske ordbog, så er tillid: ’at stole på hinanden’. Jeg sporede mig ind på dette svære og store spørgsmål hos Lissabon, hvor hun responderede med energier som, ’hva’ mener du med det’? Jeg måtte så simplificere spørgsmålet til: ’kan du lide Mie?’ og SÅ kom der en masser energier som; ’Ja, da – hun lærer mig noget og jeg lærer hende noget, så hvor svært kan det være at svare på?’. Altså det sagde Lissabon jo ikke ordret, men det var den fornemmelse, der opstod hos mig. Så prøvede jeg igen med ’tillid’ og igen fik jeg samme uklare underne respons. Så prøvede jeg: ’Tror du på Mie?’. Der gik noget tid, da både Lissabon og jeg var trætte. Jeg tror, man skal stoppe en session, når der er klare fornemmelser for det, så jeg sagde til Mie, at det måtte være sidste spørgsmål. Jeg sporede mig dybere i flowet og så kom energi-svaret: ’JA, hvorfor skulle jeg ikke stole på Mie. Vi kan jo lide hinanden?’.

Så stod Mie og jeg der og så på hinanden og tænke, om det ikke også var et slags ‘hest netop fyldt 7 år’ svar? Mere fik vi ikke ud af den dejlige og meget rolige session, på en dejlig fold i smuk natur.

Lissabon satte en masse tanker i gang hos mig, for hvad betyder ’tillid’ i det hele taget og hvad betyder ’tillid’ ifht en hest. Jeg var forvirret over, at Lissabon ikke ville gå dybere ind i det spørgsmål, indtil jeg kom til at huske på ord fra én af de mange bøger, jeg har læst. Selvfølgelig kan et menneske ikke forvente, at en hest skal have 100 % tillid til et menneske eller stole 100% på et menneske. Årsagen er, at en hest jo altid vil være en hest. Vi skal ikke glemme, at de stadig er vilde i en eller anden omfang og derfor stoler de ALTID kun på sig selv, flokken og lederen af flokken. De har primært KUN tillid til deres egne behov i udsatte situationer, så som at overleve ved flugt, vand, mad m.m. Da jeg sporede mig ind på begrebet ’tillid’ hos Lissabon, så var det med dybe hengivne energier, som jeg tænke, det var hvad Mie spurgte om. En hest vil ALDIG hengive sig 100% eller ofre sit overlevelsesindistinkt til noget menneske, så Mie…….Lissabon er der 100 % for dig i RIGTIG mange sammenhænge, men i forhold til tillid, så får du – og alle os andre – ikke de 100 %. OG, lad det være med det, da det er en af de fantastiske egenskaber, vi dybest set holder så meget af ved heste, er det ikke? 
TAK Mie og Lissabon for en dyb session i, hvor jeg fik eftertænksomhed om tillid med hjem. Alt det bedste til jer med jeres nye øvelser og alle de kommende skønne fælles oplevelser.