Session Angel & Karoline

Længere tids misforståelse og brændende ønske om at forstå.

Denne session var jeg selv lidt spændt på, da jeg for nogle år tilbage havde mødt hesten Angel og ejeren Karoline og kan huske, at de havde en MEGET tæt relation. Kunne jeg få lov til, at komme på besøg i den relation? Da jeg forberedte mig hjemmefra og skulle spore mig ind på Angle, fik jeg hele tiden følelsen af, at få kontakt til en personlighed som en kat; – ’Jeg er helt min egen, i mit lukkede rum’.

Karoline, og jeg gik ind i det store ridehus med Angel. Den blev sluppet løs og med langsomme skridt bevægede den sig ned i det ene hjørne langt fra os og stod med bagparten til os. Den var HELT SIN EGEN.

Langsomt fik jeg følelsen af afmagt, ensomhed og træthed. Men hvorfor denne følelse fra en hest, som VIRKELIG har præsteret og sammen med sin rytter fået flotte placeringer til stævner på landsplan og burde være stolt? Angel var IKKE meget for at lukke op for, hvad det måske handlede om. Jeg var blevet kontaktet af Karoline, da hun følte forbindelsen mellem dem ikke længere var så nær. Ikke så underligt, når en hest lukker af for nærhed. HVAD HANDLEDE DETTE DOG OM?

Jeg mærkede til at starte med en slags klippe mellem Angle og Karoline og det tog en rum tid før sluserne blev åbnet på klem. Da der blev åbnet lidt, vendte Angle sig langsomt i sit ’helt eget’ hjørne og så på os. Pludselig væltede det ind; – Hvorfor kan jeg ikke mere? Hvorfor kræver du ikke noget af mig, som før? Hvorfor bruger du mig ikke som før? Hvorfor føler jeg mig tung i bagdelen? Hvorfor føles mine ben så hurtigt trætte? Hvorfor må jeg ikke længere være der for dig? I den helt anden ende af ridehuset, hvor jeg stod med Karoline, spurgte hun: Hvorfor forsvinder du fra mig?

Tydeligt viste det sig, at klippen mellem dem, handler om, at de har 2 vidt forskellige opfattelser af, hvordan de skal være sammen. Angel er 20 år, men har stadig en opfattelse af, at være 10 år og VIL stadig bruges. Karoline ved rationelt, at Angel er 20 år og er begyndt at have skavanker, så hun passer på Angel og sidder sjældent på hende. Her er nogle af årsagerne til ’klippen’ mellem dem:

– Angel er for nyligt flyttet stald og opfatter stedet som et alderdomshjem, hvor den ikke længere skal bruges af Karoline. Iflg Karoline er Angel flyttet til et sted med super faciliteter, for at gavne dem begge.

– Når Karolione sætter sig på Angel, begynder den at opføre sig uhensigtsmæssigt og hun irettesætter den, da hun vil beskytte den pga dens skavanker. Ifølge Angel, laver den spilopper, når hun sætter sig på den, da den tror, at NU skal der endelig arbejdes, som de altid har gjort og som den har savnet.
Alt i alt en tydelige diskrepans mellem de 2 skønne væsener, hvor de har vidt forskellige opfattelser af deres samvær og som er årsag til ’klippen’. Inden vi alle 3 blev for trætte handlede mit session arbejde om, at finde metoder til, at nedbryde klippen mellem de 2 skønne væsener. Jo flere tiltag jeg mærkede, jo flere skridt tog Angel mod os. Da Angel havde forladt sit ’jeg er min egen –rum’ og stod tæt op ad os, afprøvede vi én af metoderne. Metoden vi prøvede, fik det hele til at gå op i en højere enhed. Angel vendte sit hoved mod Karoline, mens Karoline smilede stort med tårer trillende ned af kinderne, mens hun sagde; ’hvor er det lang tid siden, jeg har mærket så meget nærhed med Angel. Jeg er bare SÅ glad’.

Hvor kan alle vi væsener have forskellige opfattelser. ’Forstå det, den anden forstår’ – gennem dialog, som DK’s store filosof Søren Kierkegaard sagde.

Da jeg ville sige farvel til Angel, var jeg ikke i tvivl om; at nu var nok, nok og hun ville kun have nærhedsfølelse med Karoline. Angel lagde truende ørerne langt tilbage, placerede sin mule tæt på mit hoved og viste øjne som: TAK FOR I DAG – OG SÅ MÅ DU ALTSÅ GODT GÅ. TAK til Angel for at åbne op for ’jeg er min egen’ tilstand og tak til Karoline for at give mig tillid. Alt det bedste til jer 2.