Frihed vs. Tryghed
I denne session udfordrede jeg mig selv. Jeg kender hesten Amalia og ejerne fra stalden, hvor jeg også kommer. Jeg tænker, at jeg ikke er anderledes end andre, da jeg i dagligdagen har umiddelbare formodninger om, hvorfor hestene gør dit og dat og ikke dat og dit. Jeg går jo ikke rundt i mit ’intuitive flow’ hver dag og mærker det hele. Så ville jeg nok blive lettere skør J. Samværet i stalden med andre ryttere, handler meget om, at hyggesnakke om udstyr, hestens ve og vel, rytterens ridemæssige udfordringer med meget andet. Der fortolkes og analyseres også meget over årsager til hestes reaktioner. Al denne snak, er forbundet med social hygge og med udgangspunkt i, at hjælpe hinanden og hestene.
Min udfordring her var, at jeg skulle fralægge mig ALLE mine daglige formodninger, hvilket betød, at jeg virkelig skulle forberede mig ekstra til denne intuitive kommunikation. Jeg skulle kun mærke og føle Amalia og totalt eliminere alt andet.
-Da Amalia have fået en følelse af, at hun bare kunne give aflad for, hvad hun havde på hjertet at informere om, handlede det primært om en stræben efter følelsen af frihed, samtidig med følelsen tryghed. Frihed vs. Tryghed – ikke en umiddelbar let cocktail og slet ikke når man ser fysisk på Amalia og hendes utrolig imødekommende øjne. En interessant tvetydig vinkel.
Omkring tryghedsfølelsen gav hun klart udtryk for, at ejerne altså skulle vide, at hun endnu ikke havde fundet sin plads i det hierarkiske system blandt de mange andre heste. Amalia blev købt for ca. 6 mdr. siden og føler sig stadig ny i hesteflokken. Jeg fik en meget stærk følelse af, at hun gerne vil have kendskab til alle de andre heste og ikke kun dem, hun går på fold med eller står med i stalden. Hun vil gerne vide, hvor hun står i den hierarkiske rangorden med alle hestene, så hun kan føle frihed og dermed være tættere på hendes opfattelse tryghedsfølelsen. At Amalia gerne vil have kendskab til alle de andre heste, fornemmede jeg kunne være en udfordring, når der bliver trukket med hende eller redet på hende. Hun vil bare så gerne snuse og hilse pænt på de forbipasserende andre heste – ikke andet. Dette er vigtigt for Amalia, da man skal huske på, at vi mennesker jo er på besøg hos hestene ca. 2-3 timer dagligt og derfor er deres andre ca. 20-21 timer i døgnet deres liv og ret så betydningsfuldt for dem.
Det stod mig også meget tydeligt, at disse 3 individer har fundet hinanden fordi de skal lærer hinanden noget. Amalia føler sig allerede meget knyttet til sine ejere og hvad hun skal lærer sine ejere, vil jeg ikke komme ind på her, men jeg vil tage udgangspunkt i, hvilke reaktionsmønstre Amalia har, hvis frihedsfølelsen og dermed tryghedsfølelsen forsvinder hos hende, -specielt, når hun skal lærer noget. Når en læringsproces går i gang, får vi alle en følelse af pres. Amalias personlighed og/eller historik betyder at et læringspres, kan betyde, at hendes følelse af frihed og dermed tryghed kollapser og hun reagere fysisk.
Hun kan have nogle reaktionsformer, som er umiddelbare svære at forstå – specielt svære at forstå, så det giver mening for ejerne. Jeg kan bedst give udtryk for, hvad jeg følte ved at gengive en følelse, jeg nogle gange kan have. I en sådan situation, kan jeg som menneske frasige mig følelsen ved at sige STOP. Amalia derimod siger fra ved, at reagere lidt uforståeligt rent fysisk. Hvis jeg fx får intens dressur undervisning og skal udføre en schenkelvigning, så høre jeg ride læren sige; ’HUSK: hæle ned, halve parader, hovedet op, fokus på bækken, venstre tøjle lidt mere styrende, venstre ben ca. 5 cm længere bagud, læg højre ben mere til……..og der kan være meget mere. Disse informationer sker på max 4-5 min og jeg kan det enkelte øjeblik føle, at hele min koncentration er ved at springe i luften. Jeg ved, at jeg kan sige fra og lige om lidt, så stopper det. Når Amalia er i den følelse, kan hun ikke reflektere som mig, da hun er en hest og det er i disse øjeblikke hun føler en stærk trang til frihed. Hun vil gerne lystre sine ejere, som giver hende tryghed, så en indespærret frihedsfølelse kommer derfor til udtryk i nogle fysiske reaktionsmønstre og de stopper ikke nødvendigvis i det øjeblik læringspresset letter.
Fysiske reaktionsmønstre eller fastlåste ubehagelige oplevelser hos heste, kan sætte sig godt og grundigt fast til dårlige vaner og blive meget tidskrævende, at slippe af med. Fastlåste vaner kan opstå fra tidligere ejere, tidligere oplevelser som ikke involvere mennesker og derfor kan det være opslidende svært, at forstå og ændre for ejere af de skønne heste. Da jeg følte efter på Amalias krop, mærkede jeg i hendes lidt for stamme muskuløse bagpart, at her lå det fysiske afsæt til frihedsfølelsen, hvor der på forparten lå afsættet til tryghedsfølelsen.
Der er slet ingen tvivl om, at Amalia vil lærer og med dette vil jeg takke Amalia for, at minde os mennesker om, at heste har al tid i verden – de kender ikke til ure og fastlagte aftaler. Udvikling tager tid, tid og tid, men man bliver så meget belønnet i sidste ende.
Tak til smukke Amalia for intuitivt at kalde på mig og minde mig,- og forhåbentlig jer andre om, at der altid er en årsag til en hests reaktioner.
