I weekenden fik jeg en helt speciel oplevelse i en intuitiv session med kærlige Nikka. Til at begynde med, oplevede jeg KUN, at hun var i balance og en meget glad hest. Dog kunne hun i ridningen til tider være en spilopmager, som ejeren var god til at takle. Jeg prøvede at gå lidt dybere, da jeg konstant kunne mærke, at der var noget Nikka ville oplyse mig om. Som om hun havde ’et andet jeg’. Min kontakt med hende smuttede også af og til, så jeg blev lidt diffus. På et tidspunkt blev jeg selv MEGET urolig og måtte gå frem og tilbage. Jeg havde en følelse af, at jeg ingen forbindelse havde til noget som helst. Nikka stod roligt og græssede. Da jeg lagde hånden på hendes lænd, var søde, venlige og imødekommende Nikka pludselig en anden hest – det skete på et split sekund. Hun var MEGET urolig og både nappede og bed efter mig. Hun var dog hurtigt i balance igen og vi stod alle helt ’paf’. Ejerene sagde: ’det er lige sådan, vi enkelte gange har oplevet hende. Dog blev hun ikke så hurtigt rolig igen – det er IKKE rart’. Det er første gang en hest i sin egen opførelses måde, har vist mig, hvad det hele handlede om. Det var så åbenlyst. Nu gav det hele mening. Når Nikka kommer i alt for presset situationer, mister hun forbindelsen og prøver komme ud af situationen ved at ’være utidig, nappe, bide m.m. Hun er bestemt ikke stolt af det og spørgsmålet var efterfølgende; – I hvilke situationer handler det om? Da vi skulle slutte af, handlede det om, hvordan ejeren bedst kunne hjælpe Nikka i sådanne situationer. Roligt stod ejeren og holdt en afslappet Nikka i grimen mens jeg skulle guide ejeren i, hvordan hun bedst kunne hjælpe Nikka, hvis en dum situation opstod igen. PLUDSELIG igen i et split sekund og helt uden årsag, opførte Nikka sig uroligt og ophidset. Ejeren gjorde præcist som vi havde talt om og VUPTI, så var Nikka igen i balance. Vi var ikke i tvivl om, at Nikka SÅ gerne ville hjælpes i sådanne situationer, så hun selv påtog sig rollen som ’ den anden hest’. Her skulle ikke ’snakkes og mærkes’, men handles, så vi forstod – OG det gjorde vi. Sessionen varede et par timer, så vi var vidt omkring, MEN denne oplevelse bekræfter mig i, hvilke utrolig stærke og informative energier heste besidder. WOUW. Jeg bøjer mig takkende ydmygt i støvet for, at Nikka gav denne unikke oplevelse.
