Jeg er i den heldige situation, at jeg i privat sammenhæng kender indsigtsfulde Gitte Jul (www.gittejul.dk) og hendes skønne mand, forfatter Jakob Vedelsby. Gitte har flere gange hjulpet mig til at få en større selvindsigt, forståelse og anerkendelse af, hvad jeg har med som livets gave. Gitte har en stor betydning for, at jeg gør det, jeg gør i dag, og forhåbentligt vil gøre endnu mere af i min fremtid. Gitte og Jakob kender kun til heste på behørig afstand, men heste har altid fascineret dem – på afstand .
Ved et fødselsdagsarrangement for et par år siden lovede jeg at præsentere Gitte og Jakob for hestens energier, lære dem at læse hestens kropssprog og ikke mindst give dem viden om hestens stræben efter at være ét med andre rolige energier. Først efter ca. 2 år mødte jeg hesten Rosa, og jeg kunne mærke, at hun var den helt rigtige for Gitte og Jakob. (Læs evt. den tidligere session med Rosa: ”Autentisk balance”).
Jeg ankom tidligt til stalden, så jeg kunne forberede mig på at mærke det energetiske flow i sessionen. Jeg sporede mig ind på Rosa, og alt var i balance. Jeg sporede mig også ind på Gitte og Jakob, som på det tidspunkt var på vej i deres bil, og registrerede spænding. Efter at have mærket, at Rosa var i sit tip-top-balanceelement, glædede jeg mig vildt til at præsentere hestens energier, og forhåbentlig give Gitte og Jakob indsigt i, at heste kan bruges til langt mere end at ride på.
En hests kommunikation foregår på den måde, at den mærker andres energier med 75 % og læser kropssprog med 25 %. Dette betyder, at du aldrig kan snyde en hest i forhold til, hvad du føler inderst inde. Derudover har heste altid til hensigt at søge derhen, hvor der er ro, forståelse og ”lead”. Med ”lead” mener jeg, at heste søger derhen, hvor en anden hest eller et menneske har så meget grounding i sin forståelse af sig selv og hesten, at der er trygt for andre at være. Alle to- og firbenede kan have dårlige dage/timer, men de firbenede heste er langt bedre til konstant at stræbe efter balance end vi tobenede. Derfor har vi mennesker meget at lære fra de skønne heste. Jeg kunne skrive et meget langt indlæg med tilhørende billedserie om, hvor smuk en oplevelse det var, da Gitte og Jakob mødte Rosa. Om hvordan Rosa på den fineste måde lærte os alle noget om, at en hest ikke ”bare” er en hest. Men sådanne oplevelser mærkes og bevares bedst i hver enkelt deltager som en indre glædesfølelse, som det ikke er op til mig at forsøge at gengive i detaljer. Rosa gav Gitte og Jakob en næsten magisk ro og dermed mulighed for at komme tæt på en hest. Faktisk så tæt, at Jakob kom op og sidde på Rosa, så han kunne mærke hendes energier gennem sit rodchakra.
Heste stræber altid efter at forstå os mennesker. Der er ingen grådighed, ingen misundelse eller andre uhensigtsmæssige destruktive følelser involveret, kun åben energi ved at være i nuet. Jeg vil dog lige tilføje, at der desværre er heste, hvis sind er blevet skadet af mennesker, og dem skal man være varsomme med at komme for tæt på, med mindre man forstår at læse hesten på flere planer. En sådan hest kan ”helbredes” gennem det rette arbejde og tålmodighed. Netop fordi hesten altid vil søger henimod balance.
Hvad jeg lærte i de timer? Jeg oplevede noget helt særligt for første gang. Jeg bøjer mig i støvet for Gittes viden, vished og visdom. Det gjorde Rosa også. Jeg kunne så tydeligt mærke på Rosa og se det i hendes reaktionsmønstre, at hun til tider havde svært ved at rumme Gittes sprængfyldte energifelter og fornemmelser. Heste har jo en opfattelse af, at de på dette felt er mennesket overlegent. Men her kom Rosa på prøve. Når jeg bad Gitte om at mærke Rosa, sagde det KAPOW… Og selv Rosa måtte rykke lidt på sin krop. Jeg forstår så godt, at Gitte meldte fra det at sidde på Rosa og mærke hende på den måde. Sikke en energiudveksling med høje frekvenser det ville være endt med. Man kan altid læse sine egne følelser i en hests reaktioner på én, hvis man er parat – og det var Gitte. Vi gik vi alle fra seancen trætte på en skøn måde og fyldt op af Rosas imødekommende og rummelige energier. Og Rosa var også træt, for som Karoline, der ejer Rosa med sin mor, sagde: ”Det at arbejde fra jorden med en hest er lige så trættende for hesten som at ride intens dressur i 30-60 minutter.”
Se nedenstående billeder, som ved nærmere eftersyn fortæller langt mere end ord.
Måske vil Jakob en dag inddrage momenter af disse timer i sit forfatterskab, og måske Gitte vil bruge denne indsigt i sit videre arbejde med mennesker – og måske heste? Af hjertet TAK til jer alle – også til Rosa

Rosa dufter velkommen 
Rosa accepterer Gittes hilsen ved at sænke hovedet 
Rosa tager imod kraftful energi ved at gabe og viser, at hun er meget i balance 
Intuitivt gaber Gitte og Jakob også. Rosa føler sig forstået, da de ‘taler’ hestesprog 
Gitte mærker Rosas bringe og energi dybt 
Jakob vil være ven, mens Rosa ser ham an 
Jakob mærker energi – bemærk Gittes kropssprog 
Gitte mærker energi 
Begge mærker Rosa – vær’ OBS på Rosa’s reaktion – rank hals = opmærksom 
Jakob går første gang med Rosa – bemærk Gittes kropssprog 
Jakob går alene – tydeligere kropssprog fra Gitte 
Gitte kommunikere med Rosa om, hvad de skal 
Total samhørighed – bemærk Rosas øre, holdning mm = jeg er med dig Gitte 
Stærk energi – Rosa spænder op i hals, øre, næsebor. SÅ meget energi fra mennesker? 
Jakob mærker Rosa med hele kroppen
Jeg er dig evig taknemlig for din generøse invitation til hestesession. Osse fordi jeg ved du på forhånd har ”set” det energetiske møde mellem Rosa, dig og mig.
Min krop vibrerer og jubler stadig over kraften i den helende energiudveksling. For mig blev det en værdifuld grounding, som tog fart og udfoldede sig ud fra det øjeblik jeg mødte Rosa i stedet for at løbe væk. Det var en kraftfuld og blid oplevelse at turde give plads og åbne for Rosas fine og kærlige energi. SUK!
Din unikke evne til at sætte ord på mødet mellem hest og menneske er SÅ vild, utæmmet og skarp. Benedicte, for dælan ! Du er i særklasse dygtig og din store erfaring, omsluttede mødet mellem Rosa og mig som en blød energi af ubetinget kærlighed. Din naturlige evne til at lade dit energifelt og lederskab omslutte situationen fik mig til at mærke et tryghedsfelt af dimensioner.
Det er så stort for mig at jeg i mødet med Rosa og med dig ved min side turde være sårbar og tillidsfuld. Og ved du hvad? Jeg ville aldrig selv ville være kommet i tanke om, at jeg skulle tæt på eller røre ved en hestekrop. Nogensinde. Men at læne sig ind til Rosas krop og mærke hendes sjælfuldhed, hestekraft, muskler, sensitivtet, intelligens, urkraft og alt det andet hun er, fik tårerne til at trille af ren taknemlighed over hun stod lige foran mig.